En bygning kan have kvaliteter, som både arkitekten, bygherren og investoren ønsker at bevare. Alligevel kan beslutningen ende med nedrivning og nybyggeri, når økonomi og risiko bliver gjort op.
Det dilemma er udgangspunktet for rapporten »Bevar Mere – Mere Værdi – udfoldning af businesscasen for renovering og transformation«.
Stina Rask Jensen, Head of Transformation and Conservation hos CEBRA, forklarer, at arbejdet udsprang af tegnestuens projekter. Når det ikke lykkedes at bevare eksisterende byggeri, skyldtes det ofte, at investeringscasen ikke hang sammen for bygherren.
Spørgsmålet blev derfor, hvordan bevaringens miljømæssige og sociale kvaliteter kunne blive mere synlige og relevante for dem, der træffer investeringsbeslutningen.
CEBRA og Søren Jensen har undersøgt det med et investorpanel fra KIRKBI, PensionDanmark Ejendomme, Ikano Bolig, Færchfonden og Catella Denmark. Fagpersoner fra vidensinstitutioner og repræsentanter fra byggeriets værdikæde har også bidraget.
Regnearket fortæller ikke hele historien
I en økonomisk vurdering har forventet leje, anlægs- og driftsomkostninger og afkastkrav betydning for ejendommens beregnede værdi. Udgifter til for eksempel entreprise, rådgivning, finansiering og tomgang påvirker, hvor attraktivt projektet fremstår.
Projektets tilhørende regneark illustrerer sammenhængene. I rapporten bruges scenarieberegninger til at undersøge virkningen af ændrede forudsætninger. De mulige konsekvenser visualiseres gennem et fiktivt eksempel og er således ikke dokumenterede resultater fra gennemførte byggerier.
Nogle af kvaliteterne ved at bevare er imidlertid vanskelige at indarbejde i en traditionel økonomisk vurdering. Identitet, oplevelsesmæssig værdi og miljømæssige gevinster bliver ikke nødvendigvis afspejlet direkte i investorens regneark.
Rapportens konklusion er, at det ikke er tilstrækkeligt alene at forsøge at omregne sociale og miljømæssige gevinster til kroner. Den foreslår i stedet en multikriterieanalyse, hvor økonomi, risiko samt sociale og miljømæssige forhold vurderes side om side. Kriterierne skal fastholdes som selvstændige vurderinger, så forskellene mellem alternativerne bliver tydelige.
Ifølge Stina Rask Jensen skal investoren tidligt formulere sine målsætninger. Er ambitionen at opfylde minimumskravene, eller vil organisationen gå længere? Og hvordan bidrager mulighederne for ejendommen til at nå målene fra første streg til beboerne er flyttet ind?
Tilgangen gør det muligt at sammenligne istandsættelse, renovering, transformation og nedrivning med nybyggeri på flere parametre end de gængse. Ét scenarie kan være økonomisk attraktivt og samtidig præstere dårligere på miljømæssige eller sociale mål, og dermed spænde ben for at holde værdien hjemme på længere sigt.
Vurderingerne skal med i den investeringsrapport, som beslutningstagerne får forelagt. De personer, der har undersøgt ejendommen, deltager ikke nødvendigvis, når investeringen godkendes. Derfor er formidlingen af resultaterne væsentlig.
Analysen sikrer ikke, at bevaring altid bliver valgt. Den skal gøre konsekvenserne synlige og afvejningerne mere gennemsigtige.
Bygningens præmisser påvirker økonomien
Der er også muligheder forbundet med selve tilgangen til den eksisterende bygning. Stina Rask Jensen fremhæver, at omfanget af indgreb har betydning for omkostningerne.
Hvis projektet udnytter bygningens struktur, bevarer det bærende system og begrænser ændringerne, kan det være lettere at få økonomien til at hænge sammen. Det kræver, at den fremtidige anvendelse udvikles med blik for det, bygningen allerede kan.
Tidlig viden om konstruktioner, tilstand og anvendelsesmuligheder bliver dermed afgørende. Undersøgelserne skal afdække risici og kvalificere budgettets forudsætninger – men på en måde, der passer til den tidlige investeringsproces, hvor der ikke nødvendigvis kan afsættes tid og økonomi til dybdegående undersøgelser før der er truffet endelig beslutning om en investering.
Stina peger samtidig på behovet for at genoverveje risikoforståelsen. Transformation bliver ofte betragtet som usikkert, mens nedrivning og nybyggeri fremstår mere forudsigeligt. Men også det alternativ skal vurderes i lyset af skærpede krav til klima og materialehåndtering. Noget, som påvirker risici og afkast på den lange bane.
Hos LH Hockerup oplever Lasse Hockerup, at mulighederne for genbrug på renoveringssager kan være begrænsede, når nedriveren først bliver involveret efter projekteringen.
– Vi kommer ind til allersidst, siger han.
Når projekt og tidsplan er fastlagt, bliver det vanskeligere at indarbejde andre metoder til demontering og genbrug. Tidlig rådgivning fra nedriver kræver dog økonomi og organisering, for den nedriver, der bidrager under projekteringen, vinder ikke nødvendigvis udførelsen.
Frivillige ændringer kan ikke stå alene
For Stina Rask Jensen skal rapportens to hovedspor ses i sammenhæng. Investorer og rådgivere kan allerede arbejde mere systematisk med værdierne i eksisterende byggeri. Men bedre beslutningsprocesser kan ikke alene ændre de økonomiske vilkår og sikre mere renovering og transformation.
Rapporten undersøger derfor også mulige ændringer af rammebetingelserne. I scenarierne testes blandt andet ændrede byggeretter, fritagelse for ejendomsskat og kortere tomgang gennem forenklet sagsbehandling.
Virkningen afhænger af ejendommen og beliggenheden. Et enkelt tiltag er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, mens rapporten konkluderer at en kombination kan være tilstrækkelig til at tippe investeringscasen til fordel for renovering og transformation.
– Vi kan godt gøre meget, men vi kan ikke få ændret nok ad den frivillige vej, siger Stina Rask Jensen.
Budskabet retter sig både mod branchen og de politiske rammer, den arbejder inden for. Bygherrer, investorer og rådgivere kan kvalificere beslutningerne nu ved at undersøge bygningerne tidligt og synliggøre flere værdier. Samtidig skal de økonomiske incitamenter understøtte ambitionen om at bevare, renovere og bruge eksisterende byggeri.
For den enkelte ejendom og den enkelte udvikler begynder det med at undersøge alternativerne, før projektet bliver låst. Først da kan den miljømæssige, sociale og historiske værdi i det eksisterende blive synlig og få reel betydning for investeringen.