Det gælder både producenter, leverandører, entreprenører, rådgivere og bygherrer. Forbrugerombudsmanden anbefaler derfor, at virksomheder erstatter generelle miljøudsagn med konkrete oplysninger om produktets eller løsningens dokumenterbare egenskaber.
»Virksomheder bør undgå at benytte generiske miljøudsagn som f.eks. ’miljøvenlig’ eller ’klimavenlig’ og i stedet benytte så konkrete udsagn som muligt,« skriver Forbrugerombudsmanden i et skriftligt svar til Licitationen
Dokumentationen skal passe til budskabet
En central udfordring er, at dokumentationen ofte kun beskriver en afgrænset egenskab ved et produkt. Et materiale kan eksempelvis have et lavere CO₂-aftryk end et alternativ, men det betyder ikke, at hele produktet eller løsningen kan betegnes som bæredygtig.
Ifølge Forbrugerombudsmanden skal en virksomhed, der anvender et bæredygtighedsudsagn, kunne dokumentere, at det markedsførte – eksempelvis en bygning eller et produkt – ikke forringer kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. Dokumentationen skal baseres på en livscyklusvurdering.
Ved udsagn som »lavt CO₂-aftryk«, »klimavenlig« eller »miljøvenlig« skal virksomheden kunne påvise en anerkendt fremragende miljøpræstation, der er relevant for udsagnet. Det kan blandt andet være gennem EU-Blomsten, et officielt anerkendt type I-miljømærke eller anden dokumentation efter gældende EU-regler. I modsat fald vil markedsføringen allerede af den grund være vildledende.
EPD’er, LCA-beregninger, certificeringer og standarder kan indgå i dokumentationen af grønne udsagn. De giver dog ikke automatisk ret til at bruge et bestemt grønt budskab. Det afgørende er, om dokumentationen faktisk understøtter den påstand, virksomheden fremsætter.
Nye regler for grønne udsagn
Flere ændringer i markedsføringsloven trådte i kraft 27. september 2026. Ifølge Forbrugerombudsmanden er nogle af ændringerne en præcisering af den praksis, der allerede fulgte af det generelle forbud mod vildledning.
Der er blandt andet tilføjet et punkt om generiske miljøudsagn til den såkaldte sortliste, som oplister markedsføringsformer, der altid anses for vildledende. Der er også kommet nye regler om bæredygtighedsmærker og udsagn om klimareduktioner, der bygger på klimakompensation uden for det markedsførte produkts værdikæde.
Virksomheder skal samtidig være varsomme med sammenligninger. Hvis et produkt sammenlignes med en traditionel løsning eller en konkurrent, skal sammenligningen være objektiv, relevant og baseret på konkrete egenskaber, der kan dokumenteres.
Hvis en virksomhed ikke kan dokumentere oplysninger om klima, miljø eller bæredygtighed, kan markedsføringen være i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud. Overtrædelser kan medføre bøder.
For byggebranchen betyder det, at den grønne kommunikation skal bevæge sig fra brede løfter til præcise oplysninger. Det kræver, at virksomhederne kan forklare, hvad deres dokumentation viser – og hvor langt den rækker.