Kundespecifik fra første sitebesøg
Inde i serverracket kan løsninger ofte følge etablerede standarder. Uden for racket bliver kravene typisk projektspecifikke.
Her skal der blandt andet tages højde for kølemedie, tryk, temperatur, flow, tryktab, pladsforhold og den måde, slangen monteres på.
Hos en dansk kunde var der oprindeligt projekteret med gummislanger. På sitet viste det sig, at limen i den planlagte isolering ikke var kompatibel med gummiet. Samtidig skulle slangerne føres under gulvet uden bøjninger og belastninger, der kunne forkorte levetiden. Løsningen blev derfor ændret til en slange i rustfrit stål.
Gennemtestet før løsningen gentages
Den lokale dialog gør det muligt at omsætte kravene til en prototype, som kan vurderes i den konkrete installation. Længde, koblinger og føring kan justeres, før løsningen gentages i større antal.
Færdigmonterede slangesamlinger kan trykprøves, mens udvalgte quick disconnect- koblinger til datacenterkøling er 100 procent helium-lækagetestet. Når prototypen er godkendt, kan løsningen overføres til en ensartet serieproduktion. Ejerskabet i Alfagomma Group giver adgang til producentens produktudvikling, testfaciliteter og produktionskompetence, mens rådgivning og tilpasning foregår tæt på de skandinaviske projekter.
Certificering gør kravene konkrete
Dunlop Hiflex arbejder under et ISO 9001-certificeret kvalitetsstyringssystem. På produktniveau kan brandkrav dokumenteres gennem konkrete klassificeringer. Alfagommas 959 Evolution EPDM-slange til væskekøling i datacentre har eksempelvis en flammebestandig ydergummi klassificeret UL 94 V0.
For bygherre, rådgiver og entreprenør er pointen, at slanger og koblinger bør indgå tidligt i projekteringen. Det giver bedre mulighed for at vælge en kundespecifik, gennemtestet og dokumenteret løsning, før ændringer bliver dyre.
Læs mere om vores løsninger herunder