Klimaforandringer, nye miljøkrav, mangel på råstoffer, stigende krav til genbrug, digitalisering og en stadig mere kompleks infrastruktur ændrer betingelserne for at bygge og vedligeholde vores veje. Fælles for mange af udfordringerne er, at de går på tværs af de traditionelle fag- og sektorgrænser.
AnnonceEt meget konkret eksempel er vand. Når kraftigere regn, skybrud og stigende vandstand udfordrer infrastrukturen, er det ikke længere tilstrækkeligt, at vejfolk planlægger veje, mens forsyningsselskaber planlægger afledning af vand. Oversvømmelser og lignende har allerede vist os, at vandet hverken respekterer kommunegrænser, vejarealer, kloaksystemer eller organisatoriske ansvarsområder.
Forstå hinandens fagligheder
Det var f.eks. baggrunden for, at VEJ-EU sammen med DANVA i foråret afholdt konferencen 'Vand – Veje og Infrastruktur', hvor pointen er enkel: De mennesker, der arbejder med forskellige dele af den samme fysiske virkelighed, skal i højere grad mødes, udveksle viden og forstå hinandens fagligheder.
AnnonceMen vand er kun ét eksempel. Det samme gælder, når vejsektoren skal reducere sit klimaaftryk. Her bliver samarbejdet med producenter af materialer, rådgivere, forskningsmiljøer og andre dele af bygge- og anlægsbranchen afgørende.
Når råstofferne bliver knappe, får vi brug for tættere forbindelser til dem, der arbejder med genanvendelse, cirkulære materialestrømme og alternative materialer. Og når digitalisering og nye teknologier ændrer projektering, anlæg og drift, skal vejsektoren hente kompetencer og erfaringer fra fagområder, som traditionelt har stået udenfor.
AnnonceMasser af viden i Danmark
Det interessante er, at udfordringen ofte ikke er mangel på viden. Der findes stor specialiseret viden i Danmark. Problemet kan snarere være, at den befinder sig i forskellige faglige miljøer, som ikke nødvendigvis taler sammen.
Her har vejsektoren også selv et ansvar. Vi skal være bedre til at invitere andre fagligheder ind – og til selv at bevæge os ud af vores egne faglige cirkler.
For VEJ-EU handler efteruddannelse derfor ikke alene om at gøre den enkelte vejingeniør, projektleder eller entreprenør dygtigere inden for sit eksisterende fag. Det handler også om at skabe møder mellem fagligheder. Forståelsen af, hvordan beslutninger ét sted påvirker kapacitet, sikkerhed og drift et andet sted, bliver stadig vigtigere.
AnnonceVi skal undgå silotænkning
Vejsektoren har en lang tradition for stærke faglige miljøer og specialister. Det skal vi selvfølgelig holde fast i. Men specialisering må ikke blive til silotænkning.
For måske ligger nogle af svarene på vejsektorens største udfordringer allerede derude: Hos vandfolkene, materialespecialisterne, miljøfolkene, forskerne, teknologivirksomhederne – eller andre, vi endnu ikke er vant til at betragte som en del af vores branche.
Den næste store innovation på vejområdet behøver derfor ikke at komme fra vejsektoren selv. Den kan opstå i mødet med nogen, vi normalt ikke arbejder sammen med.
Annonce

