23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Selvrensende riste skal holde affald ude af vandmiljøet

Kraftigere regn presser ældre fælleskloakerede systemer, hvor overløb kan blive nødvendige, når kloakkerne ikke kan følge med. Det aflaster systemet, men kan samtidig føre papir, vatpinde, vådservietter og andet fast materiale ud i åer, fjorde og kystområder.

Hos Stjernholm A/S oplever teknisk konsulent Per Sjørslev Petersen, at flere kommuner og forsyninger efterspørger løsninger, der både kan håndtere store vandmængder og give bedre kontrol med overløb.

”Det, der fylder hos mange forsyninger lige nu, er, hvordan man både håndterer større vandmængder og samtidig kan dokumentere, at man begrænser det affald, der ryger videre ud ved overløb,” siger Per Sjørslev Petersen.

Middelfart som konkret eksempel

I Middelfart er løsningen taget i brug ved et overløbsbygværk ved roklubben nær den lille havn og tæt på Lillebælt. Her er der etableret to automatiske overløbsriste i Ø700, som tilsammen kan håndtere omkring 800 liter vand i sekundet.

Formålet er at tilbageholde fast materiale fra fælleskloakken, så det ikke føres med ud i Lillebælt under kraftige regnhændelser. Ifølge Stjernholm viser projektet, hvordan eksisterende bygværker kan opgraderes, så overløb bliver lettere at drifte og bedre kontrolleret.

Driften skal ikke fylde i budgettet

Den selvrensende overløbsrist løser ikke selve overløbsproblemet. Den skal i stedet reducere mængden af synligt affald og fast materiale, der føres videre ud i vandmiljøet, når systemet aflaster.

Vandet passerer gennem en perforeret rist, mens større partikler bliver tilbageholdt. En snegl med børste renser løbende risten og transporterer materialet tilbage til indløbssiden, hvor det kan føres videre mod renseanlægget.

For forsyningerne handler investeringen også om drift og arbejdsmiljø. Mange steder er overløb fortsat baseret på manuelle riste, som skal renses efter kraftige regnskyl. Det kræver medarbejdere på stedet og kan være en belastning i driften, særligt når regnhændelserne bliver hyppigere.

Med en selvrensende løsning kan behovet for manuel rensning reduceres, mens service typisk kan samles omkring et årligt eftersyn. For Stjernholm handler opgaven derfor ikke kun om at levere en rist, men også om at dimensionere løsningen til vandmængder, bygværkets udformning og forsyningens driftsbehov.

Dokumentation får større betydning

Samtidig fylder dokumentation mere i markedet. Stjernholm arbejder med forsøg, der skal vise, hvilke materialer ristene tilbageholder, og hvordan løsningen fungerer under forskellige belastninger. Dokumentationen forventes ifølge virksomheden klar inden udgangen af 2026.

Udviklingen peger på, at klimatilpasning ikke kun handler om at flytte mere vand. For kommuner og forsyninger bliver opgaven også at sikre bedre kontrol med det vand, der ledes videre ved overløb. Her kan automatiske overløbsriste blive et af flere redskaber sammen med pumper, bassinløsninger og anden vandhåndtering.

Kommuner i Vækst Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|