HPH Totalbyg er sammen med Rum Arkitekter og Rønslev som ingeniør valgt som totalentreprenør til opførelsen af en ny døgnbemandet brandstation i Viborg.
Det oplyser bygherren, Midtjysk Brand & Redning, på LinkedIn.
Projektet omfatter et multifunktionelt beredskabscenter, der samler operative, tekniske og forebyggende funktioner i én bygning med fokus på beredskabsparathed, driftseffektivitet og fleksibilitet.