23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Tyverier for trecifret millionbeløb rammer byggebranchen: - Det er frustrerende

Byggecentre oplever mere organiseret kriminalitet og efterlyser adgang til flere værktøjer, der kan hjælpe dem med at afsløre gengangere og stoppe svindel
Annonce

Hvert år bliver der stjålet for et trecifret millionbeløb i byggebranchen. 

En del af kriminaliteten rammer landets byggecentre, hvor tyverier og svindel ifølge brancheorganisationen Danske Byggecentre både er blevet mere omfattende og mere organiseret.

Annonce

Præcist hvor stort problemet er, findes der dog ikke et samlet billede af. Politiet registrerer nemlig ikke tyverier fra byggepladser og byggecentre under samme politikode.

Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre, efterlyser flere værktøjer, der kan hjælpe byggecentrene med at dæmme op for kriminaliteten.

- Vi oplever generelt velvilje fra politisk hold, men udfordringen er, at der ikke rigtig sker noget. Det er frustrerende, når behovet er så tydeligt, siger han.

Annonce

De danske byggecentre har allerede en platform, hvor de lovligt kan dele overvågningsbilleder af formodede gerningspersoner. Det gør det muligt at se mønstre og identificere personer, der går igen på tværs af butikker.

- På den måde kan vi dokumentere, at der er tale om seriekriminalitet og ikke blot enkeltstående tyverier, siger Palle Thomsen.

Adgang til oplysninger

En del af svindlen foregår dog over telefonen, men lydfiler må ikke deles mellem byggecentrene. Samtidig har de ikke adgang til nummerpladeregisteret, som eksempelvis genbrugspladser har.

Annonce

- Det ville gøre det lettere hurtigt at identificere personer eller køretøjer, som tidligere har været involveret i kriminalitet, siger Palle Thomsen.

En typisk form for svindel er ifølge ham, at kriminelle får oprettet kredit hos et byggemarked og derefter henter materialer, som aldrig bliver betalt. En problematik, som Building Supply tidligere beskrevet.

Kreditten er samtidig et vigtigt konkurrenceparameter mellem byggemarkederne. Derfor er det ikke uden videre en løsning blot at fjerne eller sænke kreditbeløbene.

Annonce

Byggecentrene forsøger selv at bremse kriminaliteten med andre metoder.

Et eksempel er gasflasker, som i en periode var særligt udsatte for tyveri.

- Det var blevet et stort problem, så vi udviklede attrapper med GPS-sporing. Hvis de blev stjålet, kunne vi følge dem og hjælpe med at opklare sagen, siger Palle Thomsen.

Derudover bliver medarbejdere uddannet i bedre at spotte mistænkelig adfærd.

- Der er mange ting, man kan gøre for at forebygge kriminalitet. Men jo mere komplekse sagerne bliver, desto sværere bliver det også at finde enkle løsninger, siger byggecenter-direktøren.

Annonce

Sådan undgår du kreditbedrageri

Dansk Erhverv advarede i juli 2024 om, at cvr-svindlen er for opadgående i landets byggecentre og andre kreditgivende virksomheder. I den forbindelse kom erhvervsorganisationen med fire råd til at undgå den voksende kriminalitetsform.

Der anbefales at man er opmærksom på de fire nedstående punkter når varer sælges på kredit:

  • Hold øje med ordrer, der afviger fra normalen: Hvis ordren kommer fra en ny kunde, eller adskiller ordren sig fra en eksisterendes kundes købsmønster, så er det særligt vigtigt at være opmærksom. Dette gælder særligt også, hvis ordrens indhold ikke matcher kundens virksomhed og gøremål.
  • Tjek leveringsadressen: Hvis kunden ønsker at få varen leveret på en offentlig adresse, eksempelvis en parkeringsplads eller udenfor en byggeplads, kan der være tegn på svindel.
  • Tag kontakt til kunden: Verificer ordren ved at ringe til den virksomhed, der er tilknyttet CVR-nummeret, som kunden har opgivet ved oprettelse af kreditten. Herunder skal man dog være yderligere opmærksom på, at svindlere kan oprette falske virksomhedshjemmesider og tilhørende mailadresser samt telefonnumre.
  • Indfør godkendelse med MitID: Stil krav til nye kunder om validering med MitID eller MitErhverv, når der modtages ordrer afgivet på kredit. På denne måde kan man sikre, at man kender identiteten på kunden.

Kilde: Dansk Erhverv

Folkemødet 2026 Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|