Viborg Kommune har sat ejendommene, som huser sportskomplekset Overlund Hallen, til salg med mulighed for opførelse af op til 3.200 etagemeter boliger.
Det oplyser Viborg Kommune i en pressemeddelelse.
Det cirka 6.400 kvm store areal ligger i et etableret boligområde tæt på skole, daginstitutioner og Viborg midtby. Kommunens visionsplan peger på en kombination af tæt-lav bebyggelse i to etager og etageboliger i op til tre etager med fælles gårdrum, grønne arealer og stiforbindelser.