Skou Gruppen har indledt en hovedentreprise på renovering af 60 almene boliger på Ahornvej i Hørsholm for AB Hørsholm Kokkedal afd. 1.
Det oplyser entreprenørfirmaet med base i Hørsholm i en pressemeddelelse.
Opgaven omfatter blandt andet udskiftning af vinduer, døre og facadeplader samt etablering af ny isolering og facadepuds. Projektet inkluderer også nedtagning og bortskaffelse af asbestholdige facadeelementer og skal samtidig genskabe bygningernes oprindelige facadeudtryk fra 1966.