Elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Fredericia, Aarhus og Aalborg forventes at blive forsinket.
Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse mandag.
Planen var, at strækningen skulle være gjort klar til klimavenlige eltog senest ved udgangen af 2026.
Men på grund af "manglende fremdrift" hos leverandøren af elektrificeringen forventer Banedanmark ikke at nå i mål til den planlagte tid.