Arbejdstilsynet har i april udstedt en række strakspåbud på byggeriet af det nye supersygehus i Odense, Nyt OUH.
Det skriver TV 2 Fyn.
Seks påbud er givet den 15., 20. og 27. april til entreprenører under hovedentreprenøren OHPT.
Også underentreprenøren TechnoBuild har modtaget tre, blandt andet for farlig brug af rundsav, manglende udsugning og utilstrækkelig sikring mod fald. TechnoBuild har for nylig været involveret i sager med manglende løn til ansatte.