Landets største entreprenørkoncern bliver endnu større.
Mens konkurrenter som NCC og MT Højgaard fortsat er på opkøbsjagt, slår Per Aarsleff Holding A/S til i to større handler.
Koncernen overtager nu 100 pct. af aktierne i CG Jensen og Adserballe & Knudsen samt i tre mindre selskaber.
- Med købet af CG Jensen og Adserballe & Knudsen tilfører vi flere af de kompetencer, som bygge- og anlægsmarkedet efterspørger, og som passer godt ind i Aarsleff-koncernen, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, adm. koncerndirektør i Aarsleff-koncernen.