Det almene byggeri har gennem utallige år været en stor inspirator for byggeriets udvikling. Ikke mindst i et samspil med Byggeriets Udviklingsråd (BUR) og byggeerhvervet i årene frem mod 2001, da BUR blev nedlagt.
De færreste tænker nok på, når de regner på totaløkonomi, sikrer kvaliteten, tænker drift ind i planlægningen, bliver inspireret af tæt-lave boligformer, inddrager brugernes rolle eller benytter erfaringer fra nye samarbejdsformer, at spirerne til udviklingen på disse områder blev skabt af den almene sektor.