Næsten en halv million bygninger med boliger over hele landet er i dag truet af højtstående grundvand, heraf 360.000 i kloakerede områder.
Nu giver en ny bekendtgørelse spildevandsselskaber mulighed for at igangsætte kollektive klimasikringsprojekter i de berørte byområder.
- Højtstående grundvand er en trussel mod tusindvis af boligejere, som vi skal tage meget alvorligt. For når vandet fylder kælderen nedefra, er det både dyrt for den enkelte husejer og meget svært at gøre noget ved alene. Det skal i stedet gøres med effektive kollektive løsninger for hele områder ad gangen, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.