Den danske afdeling af den britiske rådgivergigant Arup ansætter Mikkel Kragh som vicedirektør i København. Han skal lede virksomhedens danske division for bygningsdesign og bygherrerådgivning.
Det oplyser Arup i en pressemeddelelse.
Mikkel Kragh kommer til Arup fra en stilling som professor og institutleder for Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet. Han er desuden medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.