Den aarhusianske ejendomsudvikler Innovater Group er reddet i sidste øjeblik. Det stod klart efter et møde i Retten i Aarhus, hvor kreditorerne gav grønt lys til selskabets rekonstruktionsplan.
Det skriver EjendomsWatch.
Rekonstruktionen betyder et kapitalindskud på 75 mio. kr. via investeringsselskabet CECN, der nu overtager ejerskabet af Innovater Group. Tidligere adm. direktør Morten Lykke og medejer Finn Birkjær udtræder af ejerkredsen, mens sidstnævnte fortsætter i bestyrelsen sammen med de nye ejere, Torben Røsler og Frank Mortensen.