23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Derfor er fjernvarme godt for os alle

Elektrificeringen af fjernvarmen er med til at styrke den grønne omstilling og stabilisere energiforsyningen. Fenagy, der fremstiller varmepumper til de danske fjernvarmeværker, opfordrer til en mere nuanceret debat om fjernvarmens positive bidrag til den grønne omstilling kontra individuelle løsninger.

Opvarmning og køling står for næsten halvdelen af det samlede energiforbrug i EU. Den markante elektrificering af fjernvarmen, vi er vidne til i øjeblikket, reducerer afbrænding af fossile brændsler, men også i høj grad biomasse – der lukkes skorstene. Elektrificeringen udgøres af kæmpe eldrevne varmepumper, højspændingselkedler og gigantiske akkumuleringstanke, som tilsammen bidrager til Danmarks vision om at være CO2-neutral i 2050.

Bidrager til fleksibel forsyning

Varmepumper og elkedler bidrager til at stabilisere nettet ved hurtig tænd og sluk, når den vedvarende energi fra vindmøller og sol fluktuerer – ”som vinden blæser”. Akkumuleringstankene er afgørende i den ligning. De opsamler den genererede energi og afkobler derved produktion og forbrug. Herved bruges voldsomme mængder el, når den er til rådighed, og der forbruges ikke noget, når strømmen i nettet er i underskud. Det er ægte, billig og tilgængelig Power-to-X, der virker i dag.

”For blot få år siden var det vores nabolande, der leverede systemydelser/fleksibiliteten i Danmark. I dag er billedet vendt på hovedet takket være akkumuleringstankene, elkedlerne og varmepumperne i dansk fjernvarme. Det er præcis den stabilisering af elnettet vi alle har brug for,” fortæller Ebbe Nørgaard, salgsdirektør i Fenagy, som blev stiftet i 2020 og er blevet kåret til Børsen Gazelle i 2025.

”Siden vores opstart i 2020 har vi solgt omkring 100 projekter, hvor 80-85 er til den danske fjernvarme,” siger Ebbe Nørgaard og uddyber:

”Vi sælger industrielle varmepumper i forskellige størrelser fra 600 KW helt op til 16 MW, hvor vi lige har leveret sidstnævnte til Billund, som idriftsættes i disse dage. Den varmepumpe er verdens største luft til vand varmepumpe med CO2 som kølemiddel.

For blot få år siden var det vores nabolande, der leverede systemydelser/fleksibiliteten i Danmark. I dag er billedet vendt på hovedet takket være akkumuleringstankene, elkedlerne og varmepumperne i dansk fjernvarme. Det er præcis den stabilisering af elnettet vi alle har brug for.

Ebbe Nørgaard, salgsdirektør i Fenagy

Vinder af fjernvarmeprisen

Fenagy har i 2022 leveret 2 luft til vand varmepumper til Sdr. Felding Varmeværk, der vandt Fjernvarmeprisen 2023. Varmeværket fik prisen for sin visionære elektrificering af deres værk, men også for at tænke stort. Hele pointen med elektrificeringen og fleksibiliteten i elnettet er, at det er nødvendigt med større kapacitet, end man har været vant til for på den måde at kunne slukke for elforbruget, når der mangler strøm i nettet, og omvendt at kunne producere en masse varme, når den grønne strøm er til rådighed og samtidig ofte billig.

Leverer projekter til branchen

Fenagy leverer ikke blot varmepumper, men projekter. Fenagys succes beror i høj grad på gode løsninger, der virker, men nok i endnu højere grad på, at projekterne følges fra vugge til grav. Fenagys filosofi er endvidere at forsøge at forstå kundernes verden og deres behov, og så levere løsninger der passer dertil. Det betyder for eksempel stort fokus på integrationen i eksisterende energicentraler op imod vandsiden og elforsyningen.

”Her øver vi os konstant, på at lytte og forbedre vores løsninger,” fortæller Ebbe Nørgaard og uddyber:

”Vi designer kundetilpassede systemer, som vi bygger i Danmark. Vores varmepumper er modulære og skalerbare, så de kan integreres i både nye og eksisterende anlæg.

Fjernvarme er en gevinst for alle

Ebbe Nørgaard kommer med en bøn til hele branchen:

”Fjernvarme er godt for alle, og faktum er, at de fjernvarmeværker, der siden 2020 har elektrificeret med eldrevne pumper, har kunnet sænke prisen på varmen,” siger Ebbe Nørgaard og uddyber:

”Debatten bliver desværre ofte skinger, når de to ringhjørner indtages af fjernvarmen på den ene side og de individuelle husstandsvarmepumper på den anden. Her fokuseres ofte på de dårligste eksempler fra begge verdener, hvilket er uhensigtsmæssigt, når nu vi alle er interesserede i, at varmeproduktionen skal elektrificeres. Der er rigtig gode argumenter fra begge sider, så lad os nu tale hinanden op i stedet for ned.”

En anden væsentlig problemstilling i den debat er de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger, fjernvarmeprojekterne skal igennem

”Udfordringen er, at INGEN ved, hvad strømmen koster i fremtiden, og slet ikke i det marked vi har i dag. Alligevel oplever vi, at elprisen, der anvendes i de beregninger, afgør om projekterne gennemføres. Jeg kunne ønske mig, et større fokus på, hvilke løsninger der virker, og hvor kunderne er glade,” forklarer Ebbe Nørgaard.

Find de innovative løsninger til den fleksible forsyning her www.fenagy.dk

Kommuner i Vækst Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.312|instance-web03