23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Planlæg lyset – og skab grønnere kommuner

Med Vejdirektoratets nye Håndbog for Vejbelysning har landets kommuner fået et vigtigt redskab til at tænke belysning, miljø og biodiversitet sammen. Med den rette løsning kan kommunale belysningsplaner både styrke tryghed og reducere energiforbrug.

Vejbelysning handler i dag om langt mere end at lyse veje og stier op. Den nye Håndbog for Vejbelysning – Anlæg og planlægning fra Vejdirektoratet introducerer blandt andet miljøzoner og anbefalinger, der skal hjælpe kommunerne med at tage højde for både mennesker, dyr og driftsøkonomi.

”Den nye håndbog har bragt vigtig ny viden ind i branchen – især om konsekvenserne af de moderne LED-lyskilder,” siger Steen Pedersen, partner i Fredsted Consulting – en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i netop belysning. ”Den blå farve, som LED-lyset er baseret på, påvirker både mennesker og dyr, fordi den forstyrrer melatoninproduktionen og dermed døgnrytmen. Derfor arbejder man nu mod løsninger med mindre blåt og mere naturligt lys.”

Håndbogens fokus på miljøzoner er et vigtigt skridt fremad: ”Det er vigtigt, at der ikke er mere lys end nødvendigt. Sportsverdenen har arbejdet med det i mange år, men for vejbelysning er det nyt, at miljø og biodiversitet er tænkt ind på den måde.”

Det handler om at balancere hensynet til tryghed og trafiksikkerhed med hensynet til miljø og økonomi.

Steen Pedersen, partner i Fredsted Consulting

Planlægning som værktøj

Selv om der kun findes to egentlige lovkrav til vejbelysning – ved fodgængerovergange og lyskryds – følger de fleste kommuner håndbogens anbefalinger. Mange er allerede i gang med at implementere de nye principper, men ifølge Steen Pedersen er der stadig et stykke vej: ”Ude i kommunerne skal man tage stilling til lysforurening og biodiversitet. Det kræver, at man får lavet en belysningsplan, hvor de forhold skrives ind. For eksempel: Skal der overhovedet være lys på en cykelsti i åbent land? Skal farven eller styringen ændre sig i løbet af døgnet? Det handler om at balancere hensynet til tryghed og trafiksikkerhed med hensynet til miljø og økonomi.”

Fredsted Consulting har udarbejdet belysningsplaner for en lang række kommuner og rådgiver både i planlægnings- og udbudsfasen: ”Hvis man inddeler kommunen i miljøzoner, behøver man ikke diskutere hvert enkelt projekt. Så ved man, hvor og hvilken type lys man ønsker, og det gør det meget nemmere for både forvaltning og politikere at træffe beslutninger,” siger Steen Pedersen.

Energirenovering med effekt

Ud over planlægningsarbejdet hjælper Fredsted Consulting kommuner med energirenovering af eksisterende anlæg. ”Når der sker en energirenovering, bidrager det til kommunens CO₂-strategi og reducerer driftsomkostningerne markant. Vi kan stå for hele processen – fra forundersøgelse og business case til udbud og kontrakt,” siger Steen Pedersen.

Ifølge ham vil flere kommuner i de kommende år bruge håndbogen som afsæt til at opdatere deres belysningsplaner: ”Vi ser en tydelig bevægelse mod mere målrettet og miljøbevidst belysning. Lyset skal fortsat skabe tryghed og fremkommelighed – men på en måde, der også tager hensyn til mennesker, dyr og natur.”

Fredsted Consulting ApS

Fredsted Consulting er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i belysning. Virksomheden hjælper kommuner og bygherrer med at udarbejde blandt andet udbud og belysningsplaner, så man der er styr på både drift, vedligehold og miljøperspektivet omkring vejbelysning og sportsbelysing.

Se mere på www.fredcon.dk

Kommuner i Vækst Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|