M.J. Eriksson udbygger fjernvarmen i stor skala

Totalentreprise fra jord til radiator

I 2023 blev M.J. Eriksson valgt som totalentreprenør på første etape af Vestforbrændings Varmeplan 2030 i både Herlev/Ballerup samt Lyngby/Gladsaxe. Projekterne løber frem til og med 2028, og i alt skal omkring 12.000 nye kunder tilsluttes fjernvarmen. De første energidistrikter blev påbegyndt allerede i februar og marts 2024.

Totalentreprisen omfatter projektering, planlægning og udførelse af hele forsyningskæden, så M.J. Eriksson anlægger hovedledninger, stikledninger og tekniske anlæg som vekslerstationer, pumpestationer og shuntstationer med automatik og fjernstyring.

”Vi etablerer hele forsyningssystemet – fra transmissionsledninger og distributionsnet til stikledninger og installation hos den enkelte forbruger. Arbejdet foregår primært i tæt bebyggede områder, hvor logistik, borgerdialog og myndighedskoordinering er afgørende,” siger projektchef Rasmus Nielsen, der har det overordnede ansvar for projektet i Lyngby/ Gladsaxe.

Kompleksitet og samarbejde

Projekternes længde og omfang er usædvanlig for anlægsbranchen. Normalt varer anlægsprojekter et par år, men Herlev/Ballerup og Lyngby/Gladsaxe strækker sig over 4-5 år. Det stiller store krav til både kapacitet, planlægning og samarbejde med eksterne rådgivere og kommunale instanser.

”Vi arbejder på store pakker – cirka to milliarder kroner hver – og totalentreprise inkl. projekteringsansvar. Det kræver, at vi kan håndtere opgaver af denne størrelse med kvalitet, detaljeret planlægning og fremdrift i fokus,” siger Dennis Laursen, der er ansvarlig for projektet i Herlev og Ballerup. Han påpeger, at borgerkontakt er afgørende for succes: ”Vi skal tage hensyn til skoler, trafikanter, private haver, renovationsselskaber og forskellige lokale arrangementer som cykelløb. Det betyder, at koordinering og dialog er en vigtig og kontinuerlig proces gennem hele projektet.”

Arbejdet foregår primært i tæt bebyggede områder, hvor logistik, borgerdialog og myndighedskoordinering er afgørende.

Projektchef Rasmus Nielsen

Borgerdialog i fokus

De bynære fjernvarmeprojekter stiller dermed krav, der går langt ud over traditionelle anlægsopgaver, og det er i høj grad en samarbejdsøvelse, forklarer Rasmus Nielsen: ”Som noget helt usædvanligt har vi oprettet en hel kommunikationsafdeling til hvert projekt. Her følger vi op på henvendelser, besvarer spørgsmål og håndterer særlige behov – der kan være 50-100 henvendelser hver eneste dag. Det er afgørende for, at borgerne oplever, at vi er tilgængelige og samarbejdsvillige.”

Informationen til borgerne sker både digitalt og fysisk. I starten blev breve delt i postkasser, men nu anvender M.J. Eriksson e-Boks, hvilket gør kommunikationen hurtigere og mere effektiv. Derudover gennemføres møder med lokale grundejerforeninger, plejehjem og skoler, og alle berørte aktører inddrages, før gravearbejdet påbegyndes.

”Det kræver, at vi planlægger hvert område minutiøst,” siger Rasmus Nielsen. ”Vi laver en interessentanalyse, vurderer hvilke veje der skal spærres, hvor ledninger kan placeres, og hvordan trafikken skal ledes. Det er et tæt samarbejde med kommunernes gravekontor, og det kræver en løbende procedure under hele projektets forløb.”

M.J. Eriksson anvender også minigravere i stedet for store gravemaskiner, hvilket gør det muligt at arbejde præcist i tætbefolkede områder og minimere gener for borgere og trafik.

Nye løsninger til moderne fjernvarme

Historisk set har M.J. Eriksson ofte arbejdet med store infrastrukturprojekter, men disse fjernvarmeprojekter er bemærkelsesværdige både i størrelse og teknologisk tilgang. ”Traditionelt har vi brugt isolerede stålrør, der svejses sammen. Nu kan vi bygge over 70 procent af systemet med lavtemperatur-plastikrør. Det giver hurtigere fremdrift, bedre arbejdsmiljø og færre tunge løft,” forklarer Rasmus Nielsen. Lavtemperaturområdet gør det muligt at anvende rør med lavere tryk, hvilket passer til moderne, velisolerede bygninger, hvor opvarmningsbehovet er mindre end tidligere. ”Det giver både miljømæssige fordele og en mere fleksibel anlægsproces,” siger Dennis Laursen.

Fremtidens grønne varme

Projekterne i Herlev/Ballerup og Lyngby/Gladsaxe er ikke blot store infrastrukturprojekter – de er centrale skridt i omstillingen til kollektiv, ressourceeffektiv energiforsyning. Når de første fjernvarmedistrikter er idriftsat, reduceres CO₂-udledningen i tætbefolkede byområder betydeligt, samtidig med at borgerne får moderne, driftssikre løsninger med lavt energiforbrug.

”Det er projekter, hvor vi kombinerer teknologisk udvikling, effektiv projektstyring og tæt borgerdialog for at levere helhedsløsninger, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd,” slutter Dennis Laursen.