23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce

Nynas’ syn på bitumen og bæredygtighed

Bæredygtighed, teknologiske innovationer og en lokal tilstedeværelse er centrale elementer i Nynas’ strategi for asfaltbranchen. På Asfaltens Dag vil virksomheden fremhæve sin rolle som en ansvarlig leverandør af bitumen samt de tiltag, der understøtter en grønnere og mere effektiv infrastruktur.

Hos bitumenproducenten Nynas glæder man sig til at møde kunder, samarbejdspartnere og andre aktører i branchen på Asfaltens Dag, hvor man ønsker at dele sin viden og diskutere fremtidige udfordringer og løsninger.

"Asfaltens Dag er et vigtigt forum for os. Det giver os mulighed for at høre, hvad der rører sig i branchen, og dele vores egne erfaringer og perspektiver," siger salgschef Jesper Bonde Jensen.

Bitumen som genbrugsprodukt

Hel konkret kan Jesper Bonde Jensen og hans kolleger fortælle om, hvordan bitumen i realiteten er et 100% genanvendeligt materiale, der kan udvindes fra gammel asfalt og genbruges i nye vejbelægninger. Virksomheden arbejder målrettet på at øge genanvendelsen og reducere miljøpåvirkningen fra både produktion og anvendelse af bitumen.

"Bitumen er faktisk et bæredygtigt materiale, som kan genanvendes på flere måder. Det brændes ikke af, men kan bruges igen ved genbrug af asfalt,” siger Jesper Bonde Jensen.

Vores lokale tilstedeværelse betyder, at vi har kort transportafstand og kan sikre en stabil forsyning til asfaltværkerne.

Salgschef Jesper Bonde Jensen

Innovation giver længere levetid på vejbelægninger

Hos Nynas vil man også gerne fortælle om, hvordan man forsøger at bidrage til en mere bæredygtig infrastruktur ved løbende at udvikle højtydende bitumenprodukter, der forlænger vejbelægningens levetid. Eksempelvis har virksomhedens forskning i polymermodificeret bitumen (PMB) vist, at Nynas’ SBS-modificerede produkter kan øge holdbarheden med op til 50%.

"Det betyder rigtig meget. Når vi tilsætter SBS, gør det vejene mere modstandsdygtige over for vind og vejr samt trafikbelastning, hvilket har en stor indvirkning på holdbarheden," siger Jesper Bonde Jensen.

Den længere levetid på vejbelægninger reducerer dermed behovet for omkostningstunge reparationer og vedligeholdelsesprocesser, til gavn for både miljøet og samfundsøkonomien.

Ambitiøs klimastrategi hos Nynas

Nynas har som international koncern et mål om at være klimaneutral i 2050, og virksomheden har allerede reduceret sit CO2-aftryk markant. Et konkret tiltag her i Danmark er overgangen fra fyringsolie til ren el i forbindelse med opvarmning af bitumen på virksomhedens depoter. "Vi har altid haft el i vores depot i Køge, og i Aarhus er vi i gang med processen om at lave denne overgang. Det er en vigtig del af vores indsats for at reducere vores klimaaftryk," siger Jesper Bonde Jensen.

Med raffinaderier i Sverige og England samt de lokale depoter i Danmark er Nynas stærkt forankret i Nordeuropa. "Vores lokale tilstedeværelse betyder, at vi har kort transportafstand og kan sikre en stabil forsyning til asfaltværkerne. Det er med til at understøtte den grønne omstilling i branchen," slutter Jesper Bonde Jensen.

Nynas

Nynas er en international virksomhed, der specialiserer sig i produktion og distribution af bitumen og specialiserede oliebaserede produkter. I Danmark spiller Nynas en central rolle i asfaltindustrien ved at levere bitumen til vejanlæg, broer og andre infrastrukturprojekter.

Se mere på www.nynas.com

Loading Asset...
Loading from library...
Kommuner i Vækst Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|