Aarhus Kommune har fundet firmaerne, der skal skabe moderne og bæredygtige boliger til borgere med særlige behov.
Byggefirmaet Knudsgaard er valgt som totalentreprenør på fire nye botilbud fordelt fra Skejby i nord til Tranbjerg og Højbjerg i syd.
Arkitektfirmaet Frost Larsen er arkitekt på opgaven, DAI er rådgivende ingeniør, og Arkplan er tilknyttet som landskabsarkitekt.