Med grønt lys fra ministeren for byer og landdistrikter kan arbejdet med en ny tørhavn i Esbjerg rykke videre.
Det er Esbjerg Kommune, som har fået den ministerielle dispensation til at ændre et 53 hektar stort område - eller hvad der svarer til omkring 70 fodboldbaner - fra landzone til byzone. Dermed kan planlægningen af tørhavnen gå i gang.