23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fjordbunden granskes forud for milliard­byggeri

Kortlægning af ålegræs, ueksploderet ammunition og fortidsminder er sat i gang som forberedelse til anlægsarbejde over og under Limfjorden

Forberedelserne til den kommende 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg er nu gået ind i en ny fase.

Selvom det egentlige arbejde med at anlægge motorvejsforbindelsen først begynder i 2027, har Vejdirektoratet indledt undersøgelser både på land og til vands omkring øen Egholm. 

Indsatsen omfatter blandt andet undersøgelser af havbunden for ueksploderet ammunition og arkæologiske fund samt kortlægning af planteliv.

- Vi ved, at de store anlægsarbejder for tunnelen og lavbroerne vil påvirke ålegræsset i området. Og vi er gennem anlægsloven forpligtet til at udplante dobbelt så meget ålegræs, som vi fjerner, forklarer Inge Birkegaard Damgaard, projektchef i Vejdirektoratet med ansvar for anlæg af tunnelen under Limfjorden, i en pressemeddelelse.

Kortlægningen udføres af marinbiologer fra Cowi i samarbejde med biolog og erhvervsdykker Rune Frederiksen. 

Undersøgelserne af ålegræs vil ske løbende før, under og efter anlægsperioden for at sikre korrekt reetablering.

Den 3. Limfjordsforbindelse blev vedtaget af Folketinget i maj 2024. Der er afsat 8,9 mio. kr. i Infrastrukturplan 2035 til projektet.

Samtidig med undersøgelserne af plantelivet arbejder eksperter fra ammunitionseksperten Damasec og arkæologer fra Moesgaard Museum på at afdække henholdsvis potentielle sikkerhedsrisici og kulturhistoriske værdier under havoverfladen. Det inkluderer blandt andet søgning efter ueksploderet ammunition fra Anden Verdenskrig samt eventuelle fortidsminder

Den 3. Limfjordsforbindelse

Den såkaldte 3. Limfjordsforbindelse indgår i Infrastrukturplan 2035 fra 2021 og omfatter en 20 km lang motorvej vest om Aalborg via øen Egholm. 

Motorvejen føres under Limfjorden i en nedsænket tunnel, over Nørredyb på lavbro og over Østerådal på en dalbro.

Forbindelsen blev vedtaget af Folketinget i maj 2024. Prisen ligger på anslået 8,9 mia. kr.

Cowi blev i januar 2025 udpeget som bygherrerådgiver på motorvejs- og broforbindelsen.

Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2027 og forventes afsluttet i 2034.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11