Store problemer med murværket har i flere år plaget en af Boligkontoret Fredericias afdelinger med 180 boliger, og dele af facaden er sågar afstivet på grund af nedstyrtningsfare.
Nu er der godt nyt for den plagede bebyggelse.
Boligkontoret Fredericia har valgt DAI som totalrådgiver til facaderenoveringen, som er et centralt element i en renoveringsplan for boligafdelingen. Pluskontoret Arkitekter er med som underrådgiver.