MT Højgaard-koncernen har i de senere år været igennem en turbulent periode.
Hyppige udskiftninger i ledelsen, frasalg af forretningsområder og en omfattende omstrukturering af koncernens største datterselskab, MT Højgaard Danmark, har præget overskrifterne.
Samtidig har svage økonomiske resultater medført, at aktionærerne i den børsnoterede entreprenørvirksomhed i 13 år måtte kigge langt efter udbyttebetalinger.
Dette ændrede sig dog, da MT Højgaard Holding med et stærkt årsregnskab for 2024 omsider kunne forkæle aktionærerne med et udbytte på 6,5 kr. pr. aktie svarende til 27 pct. af årets resultat.