23948sdkhjf

Derfor er Metas milliardbyggeri forsinket

Byggeriet af et datacenter ved Esbjerg blev sat på pause for tre år siden, men Meta holder fast i planerne

Der er ingen tegn på aktivitet på en 212 hektar stor grund nordøst for Esbjerg, og da slet ikke byggeaktivitet på de milliarddyre datacenterplaner for selskabet bag Facebook, den amerikanske techvirksomhed Meta. 

Sådan har det været i snart tre år.

Men planerne lever stadig, understreger både Esbjerg Kommune og Meta over for JydskeVestkysten.

I efteråret 2021 købte it-giganten et 212 hektar stort areal i Andrup nordøst for Esbjerg til en pris af 277 mio. kr.

Et år senere bremsede Meta dog byggeplanerne. Pausen var imidlertid ikke den første.

Allerede i 2018-2019 var Facebook i gang med at undersøge arealet, men besluttede sig for at stoppe både arealerhvervelsen og udviklingen af projektet.

Mangler strøm

Denne gang hænger den årelange forsinkelse sammen med strøm - eller mangel på samme.

- Vi, Business Esbjerg og nuværende og potentielle projektudviklere, herunder også Meta, er i løbende dialog med Energinet, da der efterhånden er meget stor efterspørgsel efter strøm i Esbjerg-området. Strømmen er selvsagt en altafgørende faktor for, at projekterne kan realiseres, siger Allan Dahl Leiberg, der er miljø- og sekretariatschef i Esbjerg Kommune, til JydskeVestkysten.

Parterne venter dog ikke i al evighed. Allan Dahl Leiberg bekræfter, at der er en – dog hemmeligholdt – byggefrist indskrevet i købsaftalen.

Tidligere på måneden kom det frem, at det står særdeles skidt til med tidsplanerne i Energinet. Kort før årsskiftet var det statsejede selskab bekendt med forsinkelser på 141 projekter - fire ud af fem af selskabets projekter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109