Hillerød Forsyning har taget første spadestil til en større udvidelse af renseanlægget HCR Syd.
Projektet indebærer et nyt, fjerde rensetrin, der skal sikre, at kommunens spildevand fremover renses for medicinrester og andre miljøfremmede stoffer.
- Hvis vi havde etableret en lokal renseløsning på NHN, ville vi kun have fjernet cirka 3 pct. af medicinresterne fra kommunens spildevand. Men når vi nu i stedet etablerer en central renseløsning her på HCR Syd, kommer vi til at fjerne medicinrester fra stort set al kommunens spildevand, udtaler Tue Tortzen, bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning, i en pressemeddelelse.