23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opkøbsivrig udvikler lægger an til 132 nye boliger

Tre byggegrunde omkring Købehavn er Velkomns nyeste tilføjelse til den voksende portefølje

Ejendomsselskabet Velkomn har købt tre byggegrunde. Placeret i i Gundsømagle, Faxe og Rønnede har de et samlet areal på cirka 10.800 kvm og plads til i alt 132 rækkehuse.

Der er allerede godkendte lokalplaner for de tre grunde, som Velkomn hurtigt kan komme i gang med at bygge på. Forventningen er byggestart i andet halvår af 2025.

- Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt netop disse lokationer, udtaler Peter Uldall Borch, adm. direktør i Velkomn, i en pressemeddelelse.

- Vi har allerede rigtig gode erfaringer med vores eksisterende ejendomme og igangværende byggerier på Sjælland, og at vi så hurtigt kan sætte gang i de næste tre projekter takket være allerede godkendte lokalplaner, må være tæt på et match made in heaven.

Velkomns tre nye projekter

Gundsømagle

  • 63 rækkehuse i ét plan fra 47 til 122 kvm.

Faxe

  • 24 rækkehuse i ét plan med en gennemsnitlig størrelse på 82 kvm.

Rønnede

  • 45 rækkehuse i ét plan fra 66 til 112 kvm.

Med de tre nye opkøb har Velkomn 475 boliger i pipeline og 667 boliger i drift. Derfra arbejder selskabet mod et mål om at nå 2.000 enheder i løbet af relativt kort tid og 5.000 enheder på længere sigt. Det sker med støtte fra medejeren, som er den britiske kapitalfond Matter Real Estate.

Udviklingen i Velkomn er gået hurtigere end planlagt ved lanceringen af firmaet i 2023.

Sporskifte med succes

Selskabets regnskabet for 2024 viste for nylig markant fremgang. Årets resultat var således vokset fra -9,5 mio. kr. til 136,5 mio. kr.

Fremgangen tilskriver Peter Uldall Borch en ændring i strategien. 

Oprindelig var den baseret på at købe grunde, påbegynde byggeri og senere få indtægter gennem udlejning. I stedet købet selskabet i 2024 667 fuldudlejet rækkehuse i Jylland og på Sjælland, hvilket har genereret lejeindtægter og dermed været med til at løfte bundlinjen til det store plus.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157