16.400 ton flødeost: Investerer næsten en halv milliard i udvidelse

Arla skyder et trecifret millionbeløb i produktionen af flødeost i Holstebro, hvor der blandt andet bliver produceret ost af mærket Buko.
Mejerigiganten udvider med 6.500 kvm for i alt 440 mio. kr.
Konkret omfatter udvidelsen en ny kontorbygning med nye omklædningsrum, mere lagerkapacitet og bedre håndtering af spildevand, to nye produktionslinjer og 50 nye fuldtidsmedarbejdere.
- Vi har en meget stærk position i mange markeder i flødeost-kategorien, og med fortsat vækst i markedet er der behov for nye investeringer, forklarer siger Henrik Lilballe Hansen, landedirektør i Arla Danmark, i en pressemeddelelse.
Med projektet kommer der yderligere 16.400 ton flødeost gennem mejeriet hvert år.
I dag produceres der omkring 119.000 ton flødeost årligt samt cirka 155.000 ton smør og smørbare produkter som Lurpak og Kærgården.
Udvidelsen forventes klar til brug i januar 2028.