23948sdkhjf

Vinder af campusbygning til 250 millioner: Skal skabe fællesskab for fremtidens faglærte

Cubo Arkitekter skal designe nye rammer for institutionen Nexts erhvervs- og gymnasieuddannelser

Next Uddannelse København vælger Cubo Arkitekter som vinder af arkitektkonkurrencen om et nyt praksisakademi på Nørrebro.

Det nye akademi skal være et samlingspunkt for elever på Nexts erhvervsuddannelser, gymnasier og 10. klasse. Bygningen bliver et samlende element på campus med flere funktioner, der forbindes af et åbent ankomstrum.

- Vi har på Next længe ønsket os nye faciliteter, der kan skabe et tidssvarende lærings- og ungemiljø, og det er utrolig spændende, at projektet nu begynder at tage form, udtaler Nexts direktør Ole Heinager i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Bygningen bliver opført i hjertet af campus, og den vil skabe fantastiske rammer for unge, som ønsker at tage en ungdomsuddannelse i København.

Vinderholdet består foruden Cubo Arkitekter af Nordic Office of Architecture, Dominia og Detblå.

En kvart milliard

Projektet har et samlet budget på 250 mio. kr. , hvoraf A.P. Møller Fonden bidrager med halvdelen.

- Donationen til det nye praksisakademi skal forhåbentlig bidrage til at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse ved at tilbyde rammer, der understøtter høj faglighed, viden i bred forstand og ikke mindst fællesskab mellem unge, sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, i forbindelse med offentliggørelsen af donationen.

Bygningen bliver opført i hjertet af Campus Nørrebro og sætter gang i en større udvikling af Campus Nørrebro. 

Det indebærer eksempelvis at åbne campus mod byen i samarbejde med Københavns Kommunes Områdefornyelse og inddrage udearealerne til mødesteder og udendørs værkstedsaktiviteter mm.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156