Nye regler vil udstille bunden af branchen: Men de tjekkede er godt forberedt
Den 1. juli bliver et paradigmeskifte i hele byggebranchen.
Bygningsreglementet 2025 træder i kraft, og det vil især få betydning for nedrivningsbranchen.
Sidste sommer blev det nemlig besluttet, at nedrivninger større end 250 kvm skal være selektive - altså sorteres.
Men er branchen klar til at efterleve reglerne, der skal reducere CO2-udledningen fra byggeriet og gøre det mere realistisk at nå klimamålene for 2030 og 2050?
Ifølge nedrivningsekspert Niels Trap, der er partner i rådgivningsvirksomheden TRE - Trap, Rose & Ekblad, er branchen overvejende godt forberedt.
- I forhold til så mange andre regler, der pludselig kommer, opfatter jeg egentlig, at man i branchen er relativt bevidste og klar, siger han.
Men det handler også om, hvor langt væk man holder forstørrelsesglasset.
- Den brede del af branchen er meget bevidste om kravene. Jeg opfatter, at de professionelle nedrivere har sendt folk på kurser og er blevet autoriseret - og tilsvarende for de professionelle rådgivere, siger han.
Det er dog ikke tilfældet i hele branchen ifølge nedrivningseksperten.
Bunden falder ud
Hos den landsdækkende nedriver LH Hockerup er medarbejderne blevet sendt på to nye uddannelser - ressourceansvarlig og ressourcekoordinator. Uddannelser, der skal fornys hvert 3. år.
- Vi er mere end klar til det nye bygningsreglement, siger Julie Andersen, projektkoordinator i bæredygtighed.
Ifølge LH Hockerup vil dagligdagen i det store hele forblive uændret, fordi man i virksomheden har arbejdet med selektiv nedrivning i mange år.
En anden af landets største nedrivere - Kingo Karlsen - føler sig også kampklar.
- Ja, vi er klar. Vi er blandt de første virksomheder, der har fået autorisation. Det er en naturlig forlængelse af den retning, vi allerede arbejder i, siger Jesper Arent Andersen, der er miljø- og kvalitetschef.
Selvom de store nedrivningsvirksomheder har forberedt sig godt, vil de mindre spillere halte efter, mener nedrivningsekspert Niels Trap.
- I virkeligheden tror jeg ikke, at reglerne lægger et kæmpestort pres på de tjekkede og professionelle nedrivere, men det vil nok komme til at udstille bunden af branchen, siger han.
Ifølge nedrivningseksperten har det ikke været hensigten med reglerne at tynde ud i branchen, men det kan blive resultatet.
- Det er til dels den oprydning, reglerne vil have som effekt. Det er ikke alle, der orker og magter at omstille sig, siger han.
Uundgåelige gnidninger
Når reglerne træder i kraft den 1. juli, vil der unægtelig opstå mange spørgsmål og uforudsete udfordringer, mener Niels Trap.
- Jeg tror ikke, at det vil gå gnidningsfrit. Det vil være naivt at tro, siger nedrivningseksperten.
Det vil kræve en del sager for både virksomheder og myndighederne, før det hele begynder at falde på plads, spår han.
- Men det ligger nok også lidt i præmissen, at der vil være en læringsdel i det, siger Niels Trap.
Men når spørgsmålene og tvivlen melder sig, skal der være hjælp og vejledning at hente hos Miljøstyrelsen, der har ansvaret for reglerne om bygge- og anlægsaffald.
Afgørende dialog
Selvom Niels Trap selv har været med til at udforme reglerne om selektiv nedrivning, ser han, at der kan være ting i reglementet, der kræver en nærmere defineret dialog med Miljøstyrelsen.
- Miljøstyrelsen må også være klar til at tage nogle af de spørgsmål, der vil komme. Ellers vil der opstå frustration i branchen.
Men Niels Trap er generelt positiv over, at branchen har fået et år til at tilpasse sig reglerne, så alle har haft en fair chance.
- For en gangs skyld introduceres der nogle regler, hvor man giver mulighed til folk for at komme på kursus og indføre systemer, inden reglerne træder i kraft.
- Da man indførte nogle af de gamle affaldsregler, blev reglerne skrevet den 25. december og trådte i kraft 1. januar, siger han.
Hvordan udføres selektiv nedrivning?
Det er et krav at selektiv nedrivning udføres efter følgende rækkefølge:
1. Afbrydelse af forsynings- og afløbsledninger.
2. Udtagning af løst inventar, løse materialer og andre effekter.
3. Miljøsanering.
4. Udsortering af ikke-bærende konstruktioner, lofter, gulvbelægninger, døre og vinduer mm.
5. Nedrivning af bærende konstruktioner.
6. Opbrydning af fundamenter og terrændæk.
Denne rækkefølge er med til at sikre at nedrivningen sker på en måde så at materialerne fra nedrivningen ikke sammenblandes uhensigtsmæssigt, at materialernes egenskaber fastholder en potentialer videre brug.
Kilde: Miljøstyrelsen
1.000 opgaver for kommunerne
Kravene om selektiv nedrivning vil fylde meget i landets kommuner, der blandt andet skal behandle detaljerede nedrivningsplaner og ressourcekortlægninger.
- Der er jo 1.000 opgaver for kommunerne i forhold til byggeaffald. Så at sige, det kommer til at køre på en snor fra starten, er nok lige friskt nok, siger Niels Trap.
Han tror, at der vil være en stejl læringskurve for kommunerne.
- Men der er stor forskel på kommunerne. Nogle er klar, andre er langt mindre klar.
Niels Trap kalder de nye regler for et paradigmeskifte, da virksomhederne forpligtes til at tage større del i planlægningen med bygherren.
Hos LH Hockerup er man også overvejende positive over de nye regler, men der er plads til forbedring.
- Vi synes, reglerne er et skridt i den rigtige retning, men målet må være, at alle nedrivninger, også dem under 250 kvm og alle renoveringssager, ligeledes bliver underlagt kravene om selektiv nedrivning, siger Julie Andersen.
Artiklen er en del af temaet Bygningsreglementet 2025.
