Pensiondanmark får ny byudviklingsdirektør

Pensiondanmark Ejendomme henter Kenneth Schultz Horst-Hansen ind som ny byudviklingsdirektør.
Her skal han arbejde med selskabets portefølje af byudviklingsprojekter, der blandt andet omfatter Fælledby på Amager, Trælasten i Aarhus og Coop Byen i Albertslund.
Den nye direktør har de seneste 13 år arbejdet med byudvikling i Københavns Kommune. Siden 2022 i rollen som bystrategisk chef og forinden som planchef i perioden 2017-2022.
- Fra en central placering i landets største kommune har han vist overblik og sikker styring af en stor portefølje og samtidig vist rettidig omhu for byens langsigtede udvikling, siger Torben Modvig, direktør i Pensiondanmark Ejendomme, i en pressemeddelelse.
CV - Kenneth Schultz Horst-Hansen
2025-: Byudviklingsdirektør, PensionDanmark Ejendomme
2022-2025: Bystrategisk chef, Københavns Kommune
2017-2022: Planchef, Københavns Kommune
2016-2017: Teamleder, Center for Byudvikling, Københavns Kommune
2012-2016: Fuldmægtig og specialkonsulent, Københavns Kommune
2011-2012: Consultant, Economics and Growth, Rambøll Management Consulting
2010-2011: Project Assistant, Economics and Growth, Rambøll Management Consulting
Cand.soc. i geografi og byudvikling fra Roskilde Universitet
39 år
Kilde: Pensiondanmark
I Københavns Kommune har Kenneth Schultz Horst-Hansen haft fagligt ansvar for Københavns Kommuneplan, for byens fysiske udvikling og en række store byudviklingsprojekter som Jernbanebyen, Nordhavn og Lynetteholm.
Direktørskiftet kommer få måneder efter, at projektudviklingsdirektør Christian E. Olsson valgte at forlade pensionsselskabets ejendoms- og bygherregren.
Ledelsen i ejendomsgrenen af Pensiondanmark gennemgår flere ændringer i denne tid. Mest markant er direktør Torben Modvig, som kommer til fra entreprenørkoncernen Nordstern. Han afløste Marius Møller, der allerrede havde annonceret sin afsked som ejendomsdirektør per 1. september 2025.