Der er behov for at tænke indeklima som en helhed
Indeklimaet har stor betydning for både sundhed, velvære og produktivitet. Det gælder i hjemmet, men i stigende grad også i kontorer, institutioner og virksomheder, hvor indeklimaet spiller en afgørende rolle for arbejdsmiljø, trivsel og effektiv drift.
“Det giver ikke mening at energioptimere, hvis bygningskonstruktionen ikke er egnet til det,” siger Morten Nielsen, stifter af Sams Indeklima, der med mere end 20 års erfaring hjælper både private og professionelle bygherrer til at forstå og forbedre det samlede indeklima. “Det er fint at efterisolere, men man er nødt til også at tænke på fugt, luftskifte og brugsmønstre. Et sundt indeklima starter med at forstå bygningen og dem, der bor eller arbejder i den.”
Morten Nielsen understreger, at indeklimaet i høj grad handler om brugen og balancen i boligen – ikke kun om teknikken. Han advarer især mod de mange løsninger, der kun fokuserer på ét problem ad gangen.
“Det er let at sælge en etrumsventilation, der skaber luftskifte i ét rum. Men uden en samlet plan kan problemet med dårlig luft blot flytte sig til andre rum. Den sikre vej til et sundt indeklima er en balanceret ventilation med korrekt sug og tilførsel i hele bygningen – og tilpasset bygningens brug og dimensioner.”
Sams Indeklima tilbyder blandt andet indregulering af ventilationsanlæg og udarbejder grundige indeklimarapporter. Målingerne dækker alle relevante parametre: CO₂, radon, fugt, partikler – og ikke mindst VOC’er (flygtige organiske forbindelser), som i stigende grad giver udfordringer i moderne og tætte bygninger.
“VOC’er stammer ofte fra møbler, maling og elektronik – og kan have store konsekvenser for både hovedpine og koncentration. Det er et område, der ofte overses, men som vi lægger stor vægt på i vores helhedsanalyser,” forklarer Morten Nielsen.
Det er afgørende, at både materialer, installation og løsning er tænkt sammen fra starten. Derfor mener vi også, at der skal meget mere viden om indeklimafysik ind allerede i uddannelserne Morten Nielsen
Alt for mange ventilationsløsninger er fejldimensionerede, oplever man hos Sams Indeklima. Det giver træk, støj og ineffektivitet – og skaber frustrationer hos brugerne.
“Et anlæg skal passe til bygningen og dens brug. Det kræver faglig viden at dimensionere korrekt – især i kontorer og institutioner, hvor mange mennesker og varierende brugsmønstre stiller store krav til ventilationens kapacitet og regulering.”
Sams Indeklima arbejder i dag for både private husejere, erhvervskunder, boligforeninger og kommuner. Deres løsninger er i høj kurs blandt virksomheder og institutioner, som ønsker dokumenterbart godt indeklima – også i forhold til arbejdsmiljøkrav og ESG-rapportering.
“Et sundt indeklima er ikke bare rart – det er god økonomi, bedre trivsel og færre sygedage. Vi tilbyder derfor målebaserede, dokumenterede løsninger, som ledere og arbejdsgivere kan bruge aktivt.”
Hos Sams Indeklima ser man alt for ofte billige løsninger, der ender med at koste dyrt. Et typisk eksempel er byggerier, hvor ventiler er monteret for at leve op til kravene i bygningsreglementet – men hvor kvaliteten er for ringe, og resultatet er støj, træk og forkert lufttryk i rummene. Det skaber et dårligt indeklima og frustration blandt beboere eller ansatte.
“Det er afgørende, at både materialer, installation og løsning er tænkt sammen fra starten. Derfor mener vi også, at der skal meget mere viden om indeklimafysik ind allerede i uddannelserne,” siger Morten Nielsen.
Vil du sikre et sundt, effektivt og dokumenteret godt indeklima – privat eller professionelt? Kontakt Sams Indeklima for en uforpligtende rådgivning eller et komplet indeklimatjek.