23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sender jernbaneopgave til 330 millioner i udbud

Sund & Bælt udbyder opgave med anlæg af overhalingsspor på jernbane i København, som skal øge kapaciteten for passager- og godstrafik

Sund & Bælt igangsætter nu udbuddet af første etape i anlæggelsen af et overhalingsspor mellem København Syd og Ørestad. 

Arbejdet udbydes som en totalentreprise med tidlig involvering af entreprenør, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Opgaven har en estimeret værdi på op til 330 mio. kr. og indeholder jordarbejde, afvanding og anlæg af konstruktioner.

Projektet er en brik i Infrastrukturplan 2035 og skal understøtte både gods- og passagertrafikken gennem den kommende sydlige jernbanekorridor og videre mod Femern Bælt-forbindelsen.  

Fristen for at søge om prækvalifikation er 19. juni 2025. Anlægsarbejdet ventes igangsat i foråret 2026 og skal efter planen være afsluttet i 2028.

Folketinget har afsat i alt 712,6 mio. kr. til etableringen af overhalingsspor ved Kalvebod.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03