23948sdkhjf

Storentreprenør til tops på hotel med 211 værelser

PKA og A. Enggaard lægger an til at invitere Guldsmeden Hotels og spillestedet Train ind i tårnbyggeriet Höfn i Sydhavnskvarteret i Aarhus

Et nyt bygningsværk skyder op i Sydhavnskvarteret i Aarhus, hvor hotel, spillested og kontorfaciliteter samles under ét tag.

Vi står nu et sted i forløbet, hvor bydelen materialiserer sig på alle fronter, og hvor så mange kulturaktører og driftige virksomheder lige nu bare tripper for at tage deres nye faciliteter i brug Udviklings- og salgschef i A. Enggaard Peter Thorsgaard

Opførelsen af det multifunktionelle tårnbyggeri Höfn er nu så langt, at entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard sammen med pensionskassen PKA kunne fejre rejsegilde, hvor de kommende burgere, Guldsmeden Hotels og Train, deltog. 

- Höfn bliver en helt fantastisk bygning med nogle spændende aktører, der vil bringe noget særligt til både Sydhavnskvarteret og Aarhus generelt. Vi står nu et sted i forløbet, hvor bydelen materialiserer sig på alle fronter, og hvor så mange kulturaktører og driftige virksomheder lige nu bare tripper for at tage deres nye faciliteter i brug, udtaler salgs- og udviklingschef i A. Enggaard Peter Thorsgaard i en pressemeddelelse.

Tårn på tårn på tårn

Hotellet, der får navnet Belle Guldsmeden, skal rumme 211 værelser og bliver kædens 10. hotel. Samtidig arbejder Train på at etablere nye faciliteter i bygningen, som skal styrke både den lokale og internationale musikscene.

Byggeriet forventes færdigt i 2026 og markerer et vigtigt skridt i transformationen af det tidligere industriområde Sydhavnskvarteret til en bydel med vægt på erhverv, kultur og kreativitet.

A. Enggaard står sammen med PKA for størstedelen af udviklingen af området, herunder det 26-etagers store kontortårn, Akson, der allerede på den anden side af sommerferien bliver taget i brug.

Dertil kommer et nyt hotel til Moxy Hotels samt lokaler til Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA University College, Lifestyle & Design Cluster og Sydhavnens Spisehus samt en række kulturelle aktører, der allerede i dag er forankret i Sydhavnen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192