23948sdkhjf

NCC runder milliardaftale af med opgaver på 1.000 boliger

Rammeaftalen FsbHjem er løbet ud, men samarbejdet med Nordic Office of Architecture, Cowi og NCC fortsætter mange år endnu

NCC’s langvarige rammeaftale med Cowi, Nordic Office of Architecture, Smith Innovation og boligselskabet Fsb har nået sin aftalte ende, men det er langt fra enden på teamets samarbejde. 

Det var i foråret 2019, at parterne underskrev FsbHjem-rammeaftalen om strategisk samarbejde til forventet 3 mia. kr. Selvom det formelle partnerskab efter seks år er løbet ud, vil alle projekter, der er sat i gang i rammeaftalens levetid, blive gennemført som aftalt.

- Det har givet os erfaring og ny viden om, hvad man kan bruge et strategisk partnerskab til, siger Bob Borella, afdelingschef i NCC’s renoveringsenhed i Øst og partnerskabs- og porteføljeansvarlig i FsbHjem, i en pressemeddelelse.

Hen over rammeaftalens seksårige levetid er der gennemført 14 projekter, og to projekter er stadig under udførelse. Endnu et projekt, en helhedsplan, er under forberedelse.

De små projekter i partnerskabet er mindre, end vores sædvanlige renoveringsprojekter i NCC, og det har vi kunne bruge som en del af uddannelsen af vores yngre projektledere Henning Jørgensen, senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed

Siden aftalen blev underskrevet i foråret 2019 har 19 almene boligafdelinger været i hænderne på projektholdet. En række mindre og mellemstore projekter er afsluttet, mens de helt store projekter er i udførelses- og planlægningsfasen. 

De sidste opgaver inden for rammeaftalen sættes i gang i år.

Lader erfaringer vandre

Fra begyndelsen af partnerskabet har fokus været på at udnytte det tætte samarbejde til at få erfaringer til at vandre fra projekt til projekt. 

Processerne omkring udvikling, planlægning og igangsættelse af renoveringsprojekter i det almene er omstændelige, og det betyder ofte lang vej fra ønske eller behov til arbejdet kan gå i gang i en given afdeling.

- Vi har gennemført tværgående efteruddannelse for medarbejderne i partnervirksomhederne, og det har givet os endnu større forståelse for processerne i den almene sektor, siger Henning Jørgensen, senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed. 

- De små projekter i partnerskabet er mindre, end vores sædvanlige renoveringsprojekter i NCC, og det har vi kunnet bruge som en del af uddannelsen af vores yngre projektledere, tilføjer han.

1.000 boliger på blokken

Porteføljen af renoveringsprojekter i FsbHjem har gået fra de små over de mellemstore til de helt store helhedsplaner, og i rammeaftalens første år var det især de mindre projekter, der kunne gennemføres, mens nogle af de store projekter først blev klar til igangsætning sent i partnerskabets levetid. 

Arbejdet med gennemførelsen af helhedsplanen for Ågården på Nørrebro og Dommerparken i København NV er i fuld gang, mens planerne for Voldparken forberedes. 

De tre afdelinger rummer til sammen knap 1.000 boliger.

Samarbejdet omkring igangsatte projekter føres til ende, så partnerskabet kan nå helt op på 8-10 års samarbejde fra underskrivningen af aftalen i 2019 før sidste hånd er lagt på partnerskabets opgaver.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078