23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Over 1.400 boliger skal renoveres: Nu er udbuddene undervejs

I Ishøj skal to boligkomplekser renoveres for over 750 mio. kr. alt. Nu er begge totalrådgivninger udbudt 

I Ishøj venter der store opgaver for håndværkerne. Men først skal rådgivere findes.

Vildtbanegård I og Vildtbanegård II, der hører under DAB (Dansk almennyttigt boligselskab), skal renovere henholdsvis 600 og 817 lejligheder. I marts kom udbuddet på totalrådgivningen af de første 600 lejligheder i Vildtbanegård I , og nu er udbuddet af Vildtbanegård II også landet.

Totalrådgivningen af Vildtbanegård II har en anslået kontraktsum på 24 mio. kr. Den samlede entreprisesum for renoveringen af de 817 lejligheder i Vildtbanegård II er anslået til 413 mio. kr.

Det viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

I alt beløber entreprisesummen for de to store renoveringer sig sammenlagt til 754 mio. kr.

Renoveringen af bebyggelserne, der er opført i årene 1970-1974, omfatter primært nye altanfacadepartier og udskiftning af badeværelserne i alle boliger i stueetagen til og med 3. sal samt renovering af overflader og aptering af badeværelserne på 4. sal. 

Der skal ligeledes ske renovering af faldstammer og vandføring i lejlighederne, udskiftning af varmtvandsbeholder samt udskiftning/renovering af elinstallationer i badeværelserne.

Nogle af arbejderne, der skal udføres, omfatter asbesthåndtering blandt andet på badeværelser og facadebrystningsplader under vinduerne.

Renoveringen forventes at gå i gang i slutningen af 2027 og skal efter planen stå klar i slutningen af 2031.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|