23948sdkhjf

Uenigheder ser ud til at fælde milliardprojekt i Aarhus

Plan om ny bydel i Aarhus ser ud til at falde på grund af uenighed i investorgruppen

Op til 14.000 indbyggere skulle have boet i Marienlyst-bydelen i Aarhus, men investoruenighed og politisk kritik spænder ben for projektet.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Et omfattende byudviklingsprojekt i Aarhus ser ud til at falde til jorden, inden det for alvor er kommet i gang. På et byrådsmøde onsdag ventes det, at forslaget om en ny bydel ved Marienlyst - med plads til 12.000-14.000 indbyggere - bliver stemt ned.

Ejendomsudvikler Jørn Tækker, som er en af de involverede aktører, peger på, at uenighed blandt investorerne har gjort det svært at komme videre.

- Der har været stor uenighed i investorgruppen om, hvor blandt andet fodboldbaner og lignende skulle ligge, og det har trukket processen i langdrag. Nu har man brugt 7-8 år på at skændes, og så kan man næppe undre sig over, at forslaget ikke kommer igennem, siger han.

Ifølge Jørn Tækker har manglende enighed om placeringer og kompensation gjort det vanskeligt at finde fælles fodslag.

Samtidig har flere politikere udtrykt bekymring for både infrastruktur og planens indhold. En planlagt forbindelsesvej blev droppet som følge af høje omkostninger, og skolens og idrætsfaciliteters placering er blevet kritiseret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11