23948sdkhjf

132 nye boliger i dyrt postnummer

Investor og udvikler slår sig sammen om det første af flere byggerier i området med tomme erhvervsejendomme

Ejendomsudvikleren AG Gruppen går sammen med Aarhus-baserede AMBright om at opføre 132 nye boliger på Agerbæksvej i Aarhus-bydelen Risskov.

- Vi glæder os til at komme i gang – både med projektet og samarbejdet med AMBright. Det er en stærk, lokal aktør, som vi har stor tillid til, og sammen står vi med et projekt, der kan gøre en stor forskel i området, siger Andreas Mørk Jensen, senior projektudvikler i AG Gruppen, i en pressemeddelelse.

Projektet er en del af en samlet plan, der også omfatter yderligere en boligkarré, et erhvervshus og en parkeringskælder.

Joint venture-parterne

AG Gruppen

AG Gruppen udvikler ejendomme i hele landet - både almene-, ejer- og lejeboliger. Selskabet opkøber grunde og bygger boliger.

AMBright

AMBright A/S er et investeringsselskab med fokus på investering primært inden for ejendomme og alternative investeringer, herunder direkte investeringer i virksomheder. 

Selskabet blev etableret i 2021 af direktør Bo Refsgaard sammen med en mindre gruppe erhvervsfolk. I 2023 blev det besluttet at udvide AMBrights fokus til flere aktivklasser. I forlængelse heraf blev Henrik K. Damsgaard tilknyttet som direktør og partner.

Joint venture-samarbejdet omfatter den ene af to boligkarreer og dækker samlet 9.860 kvm boligareal. 

- Vi har investeret i projektet, da vi ser et stort potentiale i at få udviklet et attraktivt boligområde i det, der i dag er tomme erhvervsejendomme, fortæller Bo Refsgaard, direktør og partner, AMBright.

Byggeriet vil blive DNGB Guld-certificeret og forventes igangsat i løbet af efteråret 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141