23948sdkhjf

Trecifret millionstøtte sender nyt campus på arkitektjagt

Techcollege i Aalborg samler 11 erhvervsuddannelser i et nyt kompleks til over 200 millioner kroner

Arkitekter og rådgivere med erfaring fra komplekse og store uddannelsesinstitutioner samt offentligt byggeri får mulighed for at sætte et aftryk på den danske ungdom og branchens fremtid.

Techcolleges lokaler i det østlige Aalborg står over for en gennemgribende transformation.

Med et trecifret millionbeløb i støtte fra A.P. Møller Fonden skal campusmiljøet omdannes til et attraktivt læringsmiljø og åbnes mere mod omverdenen.

Derfor er der nu søsat en arkitektkonkurrence. Værdien af rådgiveraftalen forventes at være 23 mio. kr., viser data fra Projektagenten - Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Projektet skal ikke blot forbedre de fysiske rammer. Ambitionen er at skabe et unikt og inspirerende miljø, der tiltrækker flere elever og styrker både trivsel og læring for de over 7.000 unge, der årligt færdes på campus.

Todelt og sammenhængende 

Arkitektkonkurrencen omfatter to sammenhængende elementer, der arkitektonisk skal fremstå som ét samlet og helhedsorienteret campus.

Delprojekt A indeholder et centralt "hjerterum", en idrætshal og en multisal, som skal være nervecenteret for campus' sociale og faglige liv. Hertil kommer Delprojekt B: en modernisering af de eksisterende bygninger, nye udendørsområder samt forbedret infrastruktur og forbindelser.

A.P. Møller Fonden gav før årsskiftet en donation på 108 mio. kr. til projektet, som Techcollege selv bidrager med 200 mio. kr. til. I den forbindelse annoncerede parterne også, at arkitektkonkurrencen var på vej.

Udbuddet fastsætter dog den økonomiske ramme for det samlede projekt til i alt 213 mio. kr.

Ansøgningsfristen er 23. maj 2025, og meddelelse om udvælgelse gives ifølge den aktuelle plan senest 13. juni 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102