Beboerne i boligafdelingen Præstevangen i Viby ved Aarhus kan se frem til nyrenoverede boliger, men først efter fire års byggerod og -arbejde. Nu er det faldet på plads, hvem der skal udføre de mange års arbejde. MT Højgaard får opgaven.
- Vi har nu modtaget tilbuddene fra tre af de prækvalificerede entreprenører, og tilbuddene er blevet gennemgået af både vores rådgivere og advokat, skriver Marianne Brammer, direktør i Boligforeningen Århus Omegn, i det seneste nyhedsbrev om renoveringen af Præstevangen.