23948sdkhjf

Opdager svindel som aldrig før – nu følger historisk høje krav

Kontroller fanger social dumping mange flere steder - især på byggepladserne i Københavns Kommune

Københavns Kommune har konstateret udbredt underbetaling hos sine leverandører, hvilket har resulteret i et rekordhøjt efterbetalingskrav på 4,4 mio. kr. fordelt på 203 ansatte.

Læs også: Byggeboss har fået nok af dansk kritik: - Vi vil bare behandles fair

Det viser den nyeste årsrapport om social dumping i Københavns Kommune, hvor tre ud af fire kontroller afslørede fejl i lønudbetalinger. 

Problemet er særligt udbredt i bygge- og anlægsbranchen, hvor underbetaling er konstateret i 75 pct. af tilfældene.

- Som overborgmester i København er jeg bekymret over, at så mange af de mennesker, der arbejder for kommunens leverandører, bliver snydt for løn. Heldigvis har vi vores Indsatsteam i København, som finder de brodne kar og sørger for, at medarbejderne får den løn, de har krav på, udtaler overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

Nyt redskab  i værktøjskassen

I kampen mod social dumping har Københavns Kommune taget et nyt IT-registreringssystem i brug. 

Læs også: Itinera har milliarder ude at svømme i Storstrømmen: - Det er ikke normalt

Systemet skaber gennemsigtighed over leverandørernes ansættelser og arbejdsopgaver, hvilket skal sikre bedre kontrol med løn- og ansættelsesvilkår.

Med det nye IT-registreringssystem kan vi mere præcist identificere, hvor vi skal sætte ind med kontrolbesøg. Det gør det lettere at sikre ordentlige vilkår og fair løn for dem, der arbejder på kommunens kontrakter, udtaler Københavns Kommune.

I første omgang er systemet blevet implementeret på byggepladser, men planen er at udvide det til andre risikobrancher som transport- og rengøringsbranchen i 2025.

Kommenter artiklen
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.096