Bæredygtige produkter skal være den nye standard i byggeriet
Det skorter som bekendt ikke på muligheder for at øge bæredygtigheden i sit byggeprojekt i disse år, men det kan til gengæld godt være svært at bevare overblikket og finde de rigtige produkter og løsninger, når man står midt i det hele. Her kan Carl Ras dog give en hånd med. Virksomhedens webshop er nemlig designet til at gøre det så nemt som muligt for entreprenører, håndværkere og andre aktører at finde de rette skruer, maskiner, fugematerialer og meget mere, forklarer Key Account Manager Anders Reimer Nielsen fra Carl Ras: “Hvis man skal have et produkt til DGNB eller EU Taksonomi kan man blot klikke på den pågældende kategori i sin søgning. Vi har i samarbejde med kunder og leverandører fundet en række produkter, der matcher behovene for bæredygtighed, så det er lige så nemt at bestille sine varer som normalt.”
“Hvis man skal have et produkt til DGNB eller EU Taksonomi kan man blot klikke på den pågældende kategori i sin søgning.” Anders Reimer Nielsen, Key Account Manager:
Få hjælp til at finde de rette løsninger
Anders Reimer Nielsen har været en afgørende ressource i flere grønne byggeprojekter hos Carl Ras og tager sig helt personligt af dialogen med entreprenører, når der skal findes løsninger til større projekter. Det kan både foregå på kontoret eller direkte på byggepladsen: “Hvis kunderne forklarer, hvad og hvordan de skal bygge, kan vi hjælpe med de rette ideer, så vi sammen kan gøre tanke til handling. Vi kan også tilbyde at træne medarbejderne i at anvende webshoppen optimalt,” siger Anders Reimer Nielsen.
Carl Ras assisterer også i forhold til de stigende dokumentationskrav, så man som kunde selv kan hente al relevant information direkte på hjemmesiden – fra epd’er til leverandørerklæringer.
Carl Ras satser på cirkulært byggeri
Carl Ras’ CEO Gorm Rasmussen er også partner i Havnens Hænder, der er Danmarks første biobaserede byggemarked, der fokuserer på naturlige og miljøvenlige materialer. Ambitionen er at gøre biobaserede byggematerialer mere tilgængelige for håndværkere og dermed lette overgangen til bæredygtigt byggeri.
Det er helt overordnet Carl Ras’ ambition at skubbe lidt på den bæredygtige udvikling i byggeriet, og der kan være mange fordele ved det. Ud over en potentiel økonomisk gevinst og udsigt til styrket ESG-regnskab, kan et skridt i en mere bæredygtig retning også være med til at tiltrække og fastholde en ny generation af medarbejdere, for hvem bæredygtighed betyder meget, mener Anders Reimer Nielsen.
“Byggeriet er en lidt konservativ branche, og der er både spørgsmål, frygt og nysgerrighed i forhold til bæredygtighed, men her vil jeg – og Havnens Hænder – gerne i dialog om, hvordan man lavpraktisk kan bygge med biogene byggematerialer. Vores mål er, at biogene materialer bliver den nye standard, og hvis vi tager det i små skridt, tror jeg på, at vi kan nå derhen,” slutter Anders Reimer Nielsen.
FAKTA: Carl Ras
Carl Ras er er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien. Virksomheden har siden 1932 ekspanderet kraftigt har i dag 22 engroscentre og rummer mere end 450 medarbejdere. Carl Ras har yderligere opkøbt 3Aktive i 2019, Jydsk Værktøj i 2022 og Nordjydsk Værktøjssalg i 2024. I 2021 investerede virksomheden i det bæredygtige byggemarked Havnens Hænder og genbrugsbyggemarkedet Genbyg i 2022, der alle er en del af Carl Ras Gruppen.
Se mere på www.carl-ras.dk