23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Overskuddet halveret: Udlejer spår stor fremgang i 2025

Renta A/S oplever markant fald i årsresultat, men stigning i bruttofortjenesten

Udstyrsudlejningsfirmaet Renta A/S’ overskud er faldet markant i 2024, hvor bundlinjen nærmest er halveret fra 9,14 mio. kr. i 2023 til 5,07 mio. kr. i 2024.

Set over en længere periode er nedgangen i profitten større, eftersom virksomheden hentede lidt over 22 mio. kr. hjem i 2022.

Det viser selskabets nyligt offentliggjorte regnskab for 2024.

"Generelle risici"

I ledelsesberetningen skriver virksomheden ikke specifikt om, hvorfor årsresultatet er gået nedad.

I stedet skriver de, at "ledelsen vurderer, at virksomheden ikke er påvirket af særlige risici ud over de risici, der normalt forekommer i branchen – herunder økonomiske udviklinger."

Trods det markante fald i nettoresultatet viser regnskabet positive tendenser på andre områder. Bruttofortjenesten er steget med 35 pct. fra 155,6 mio. kr. i 2023 til 209,6 mio. kr. i 2024.

Optimisme at spore

På trods af faldet i resultatet er der optimisme i Renta. 

I årsregnskabet skriver ledelsen, at de forventer en fortsat stigning i efterspørgslen på virksomhedens lejeudstyr i 2025. 

De estimerer, at overskuddet før skat vil være i størrelsesordenen 10-12 mio. kr. i 2025, hvilket vil være en fordobling af 2024-resultat. 

Renta A/S
Beløb i mio. kr. 2024 2023 2022
Bruttofortjeneste 209,7 155,6 143,5
Resultat af primær drift 11,8 16,9 -
Resultat før skat 6,5 11,8 28,3
Årets resultat 5,1 9,1 22,0
Balancestatus 484,5 361,6 310,1
Egenkapital 236,8 121,3 112,1
Antal ansatte 189 125 100
Omsætning oplyses ikke. Kilde: CVR

Fra 1. januar 2025 fusionerede Renta med sydfynske Jelle-Bo, en virksomhed også med fokus på udlejning af maskiner, efter at have indgået en aftale om opkøb tidligere på året.

Renta A/S har også øget antallet af medarbejdere markant. Fra 125 ansatte i 2023 er antallet steget til 189 i 2024.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til regnskabet fra adm. direktør Lars Raagaard.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.161