23948sdkhjf

- Vi er drønærgerlige: Feriecenter må gentage forarbejde

Udenlandske investorer holder fast i planer om næsten 300 ferieboliger på Søværnets tidligere kaserne nær Frederiksværk

Det er en ommer. Sådan lyder svaret fra Halsnæs Kommune til projektmagerne med planer om et stort feriecenter på den nedlagte nordsjællandske kaserne, Auderødlejren.

Konkret er det en miljøkonsekvensrapport, som er blevet forkastet af kommunen. 

Det skriver SN.dk.

Optælling af en række beskyttede arter er ikke foretaget på den korrekte måde og skal derfor gentages for at kunne bruges i rapporten, og det kan først ske i løbet af sommeren. Derfor må alle parter væbne sig med tålmodighed.

Ejerne af Søværnets tidligere kaserne nær Frederiksværk er de tre rigmænd John Kenneth Fraser Murray, Christopher John Charles Smith og Christopher James Dailly. De betalte 35 mio. kr. for Auderødlejren i 2022

Trioens planer for området kom frem året efter. Den 73 hektar og 37 bygninger store lejr skal omdannes til et moderne feriecenter med 274 bygninger, navngivet "Auderød Royal Danish Barracks".

De planer skulle ejerne stadig have interesse for at gøre til virkelighed - trods forsinkelsen i forarbejdet. Når undersøgelserne bliver færdiggjort vil byrådet kunne behandle sagen endeligt i slutningen af 2025.

- Jeg skal være ærlig at sige, at vi er drønærgerlige over, at man ikke har fået lavet rapporter på den rigtige måde. Men vi håber, at de bliver gjort færdige, for det er den sidste brik, der mangler, for at have et køreklart projekt, som er interessant for investorer, siger Sune Schou, direktør i Halsnæs Kommune, til SN.dk.

Flere forsøg

Drømme om et feriecenter på Auderødlejren har haft skiftende bagmænd den sidste lille håndfuld år.

I 2021 faldt udlandsdanskeren John Bengt Møllers planer til jorden i forbindelse med en konkurs.

Året efter kom en ny - og stadig aktuel - ejer på banen. Selskabet Copenhagen RE Investment ApS med John Kenneth Fraser Murray, Christopher John Charles Smith og Christopher James Dailly som bagmænd købte den gamle kaserne for godt det halve af, hvad John Bengt Møller tidligere havde betalt. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117