23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Unik kortlægning af offentlige byggerier for stort milliardbeløb: Over halvdelen misser tidsplanen

Det halter gevaldigt med at følge tidsplanerne, men det er langt fra en økonomisk katastrofe, når det offentlige bygger, viser ny kortlægning
Annonce

Når Folketinget godkender bygge- og anlægsprojekter, sker det på et grundlag, som ikke holder.

Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på seks ministerområder, som skulle være færdige i perioden 2018-2022 og undersøgt, om projekterne er blevet færdige til tiden og inden for den oprindelige økonomiske ramme.

Annonce

De 120 bygge- og anlægsprojekter fordeler sig på seks ministerområder med en samlet økonomisk ramme på ca. 91 mia. kr. og består af eksempelvis byggerier af fængsler, universiteter og kaserner samt anlæg af motorveje og jernbaner.

Bedre beslutningsgrundlag

Undersøgelsen viser, at 60 pct. af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter ikke er blevet færdige til tiden, mens 20 pct. af projekterne er blevet dyrere end oprindelig planlagt. Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle projekter er på cirka 30 måneder.

Annonce

- Der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelser i bygge- og anlægsprojekterne. Det viser sig bl.a. ved, at 17 af de 18 projekter, der er blevet færdige med et merforbrug, også er forsinkede. Der er desuden flere forsinkelser i de projekter, hvor ministerierne har ændret i indholdet undervejs i projektet, fremgår det blandt andet af rapporten.

- Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt, lyder det.

Annonce

Merforbrug på knap 200 pct.

De mange skandaleramte supersygehuse er ikke med i opgørelsen, hvor 20 pct. af byggerier er blevet dyrere end oprindeligt planlagt.

Samlet udgør merforbruget knap fem mia. kr. Langt det meste kommer fra Niels Bohr Bygningen, hvor merforbruget er estimeret til at være på ca. 196 pct., ligesom den forventede ibrugtagning afviger med ikke mindre end 79 måneder, altså mere end seks år, fremgår det af rapporten. 

Annonce

Offentlige byggerier er dog ikke udelukkende nedslående historier. Faktisk er 40 pct. af bygge- og anlægsprojekterne blevet færdige med et mindreforbrug, der i alt udgør cirka 8 mia. kr.

Det er særligt projekter i selvejende institutioner, der går bedre end forventet, når det offentlige bygger.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|