23948sdkhjf

Vil spise markedsandele: Husbygger satser på firdobling af sit overskud

Direktør for Klimahuse tror, at kunderne nu for alvor vil satse på lavenergi

Husbyggeren Klimahuse har vendt sit resultatet fra minus til plus. Det afslører det nye regnskab.

Ifølge årsrapporten for 2024 leverede Ikast-virksomheden et overskud på 1 mio. kr. Direktør Carsten Jeppesen kalder dog resultat for ikke tilfredstillende, men på niveau med det forventede.

Overskuddet kommer efter et 2023, hvor virksomheden fra Ikast i Midtjylland leverede et underskud på 2,5 mio. kr. Som mange andre husbyggere led man under høje renter.

Klimahuse beskæftigede i det seneste regnskabsår 16 ansatte. Selskabets hovedaktiviteter består i at udvikle og opføre energi- og klimavenlige boliger med blandt andet solcelleanlæg og varmepumper.

Virksomheden oplyser ikke omsætningen og sætter ej heller tal på antallet af opførte huse sidste år. Men Klimahuse har store forventninger til indeværende regnskabsår, hvor man forventer en firdobling af overskuddet.

- Der forventes et resultat i niveauet 4 mio. kr. for regnskabsåret 2025, skriver direktøren Carsten Jeppesen, der sammen med Claus Keld Hansen ejer virksomheden, i årsrapporten.

Man mener, at boligkøberne er blevet mere bevidste om CO2-udslip og langtidsholdbare materialer i løbet af de seneste fem år:

- Vores forventninger til det kommende år er positive, da vi mærker øget fokus på klimaeffektive byggerier samt en stigende interesse for vores standardkoncept med varmepumpe og solceller. Vi forventer fortsat at øge omsætningen af parcelhuse.

Klimahuse leverer alle deres huse i bygningsklasse A2020, der er det mest energieffektive. Husene er, ifølge virksomheden, selvforsynende på bygningsdriften over et år – hvad angår varme, varmt vand og ventilation.

Positivt år for husbyggere

Flere store husbyggere har formået at vende den generelle nedgang i branchen efter flere år, hvor rentestigningerne skabte usikkerhed i markedet, og fik køberne til at holde igen.

Landets største husbygger, Huscompagniet, kunne berette om fremgang ved udgangen af 2024. En anden stor spiller på markedet for enfamiliehuse, Milton Huse, har også vist positive takter efter to år med tilbagegang.

- 2024 var et år med historisk stor ordretilgang på parcelhuse, og det blev samtidig et transformationsår, hvor vi manifesterede at blive en af Danmarks førende leverandører af lavenergihuse, skriver direktør Carsten Jeppesen.

"Danmarks førende leverandør af lavenergihuse", som Klimahuse kalder sig, tror på, at fremgangen er kommet for at blive:

- Den store ordretilgang på parcelhuse fortsætter i 2025 og de følgende år. Derfor forventer vi at tage yderligere markedsandel i 2025 og blive en endnu større spiller i det danske parcelhusmarked.

KLIMAHUSE A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 11,4 9,6
Resultat af primær drift 0,9 -0,7
Resultat før skat 1,3 -3,2
Årets resultat 1,0 -2,5
Balancestatus 141,1 116,6
Egenkapital 37,7 36,7
Antal ansatte 16 16
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156