23948sdkhjf

Ny stadionbygning på Kolding Stadion tager form

Efter flere måneders arbejde under jorden er transformationen af Kolding Stadion nu for alvor ved at blive synlig. Som totalentreprenør på etape 2 af byggeriet er JORTON i fuld gang med opførelsen af den nye stadionbygning, der vil skabe markant forbedrede faciliteter for spillere, tilskuere og administration.

Den nye stadionbygning bliver en moderne betonkonstruktion på tre etager, med plads til 2.100-2.200 tilskuere, en rummelig VIP-lounge samt omklædnings- og administrationslokaler. Projektet, som omfatter i alt 4.700 kvadratmeter, er designet til at understøtte stadionets anvendelse langt ud over kampdagene, med plads til blandt andet fitnesscenter, fysioterapi og mødelokaler.

JORTON har ansvaret for en gnidningsfri projekterings- og udførelsesproces, hvor tidsstyring, kvalitetskontrol og sikkerhed er i fokus. Vi er nu i fuld gang med montagen af de store betonelementer fra Spæncom, og næste skridt bliver tagkonstruktionen, som leveres af DS Stålkonstruktion A/S.

- Vores dygtige betonfolk har allerede lagt et solidt fundament med 530 meter fundamenter og 1.700 m2 terrændæk. Store entrepriser, som gulvstøbningen, har krævet dedikation fra vores medarbejdere og samarbejdspartnere, der af flere omgange har arbejdet døgnet rundt for at sikre et veludført resultat lyder det fra entrepriseleder Martin Bech Jensen.

Projektet skaber ikke blot en ny hjemmebane for Kolding IF Fodbold, men bliver også en topmoderne facilitet for byens borgere og erhvervsliv. Stadionudvidelsen skrider planmæssigt frem, og JORTON ser stolt frem til at byde spillere, medarbejdere og tilskuere inden for.

Følg med i udviklingen af Kolding Stadion på JORTONs LinkedIn, hvor der løbende deles opdateringer og indblik i byggeprocessen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11