23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Asfaltentreprenør sløjfer grusgrav

Tale om forretningspotentiale og stor eksport til Tyskland er erstattet af lukning

For halvandet år siden overtog Colas en grusgrav ved Rødekro, hvor asfalt- og anlægsentreprenøren så ”et forretningspotentiale”.

Siden har tingene ændret sig.

Nu lukker Colas derfor den sønderjyske grusgrav, skriver Jydske Vestkysten.

- I forbindelse med driften af grusgraven efter anskaffelsen i oktober 2023 er der afdækket forhold, som reelt betyder, at opretholdelsen af driften i Rødekro ikke er forretningsmæssig rentabel. Derfor flytter vi produktionsmateriellet til grusgraven i Uge, hvor vi forventer at få en profitabel produktion, oplyser Colas til avisen.

Virksomheden oplyser ikke, hvilke forhold der er tale om.

Colas Danmark købte i oktober 2023 grusgraven ved Rødekro samt en i Uge af entreprenør-, grusgrav- og transportfirmaet Freiberg Grusgrave.

Købet skete ifølge asfaltfirmaet ud fra en ambition om at positionere sig i det sønderjyske. Desuden pegede entreprenøren på en stor eksport til det tyske marked fra grusgravene.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157