En af landets største nedrivere, Kingo Karlsen, har skiftet ud på direktørposten. Michael Kamstrup Søndergaard nåede at stå i spidsen for den midtjyske nedriver i knap fem år.
Han er blevet erstattet af den nu tidligere driftsdirektør John Funch, som ejer Thomas Kingo Karlsen kalder en forstærkning.
- Michael har med solide kompetencer inden for forretningsudvikling og arbejdet med branchens politiske dagsorden ydet en stor indsats for Kingo, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Vores nuværende situation kræver et øget fokus på drift, og vi er derfor enige om, at der er behov for en anden profil. Det er jeg glad for, at der er fuld opbakning omkring, udtaler ejer Thomas Kingo Karlsen i en pressemeddelelse.